Høringssvar vedrørende Skitseforslag i krydset af Thorsgade og Ydunsgade
Oprettet:
2. august 2023
Svarnummer:
26
Indsendt af
Anders Jørn Jensen
Virksomhed / organisation
Miljøpunkt Nørrebro
Postnr.
2200
By
København N
Høringssvar
Det er et meget flot forslag, som straks bør udføres. Det udnytter arealerne på en bedre måde for alle og det er det vi har brug for i byen. Referencen til den anden side af Tagensvej ved Rådmandsgade/Titangade viser klart, hvor meget man kan få ud af det på sådan et trekantet areal. Det vil give karakter/genkendelighed og en balance på hver side af Tagensvej.
Thorsgade er i dag blevet en gennemkørselsgade (alternativ til Jagtvej) ned på bagsiden af Rådmandsgade Skole og en bred gade/plads giver meget hurtig kørsel og der kan ikke laves bump. Også derfor bør gaden her snævres ind. Det vil simpelthen forbedre trafiksikkerheden i området og ned bag skolen, hvor der også er mange børn.