Høringssvar vedrørende Skitseforslag for Valdemarsgade

Oprettet: 10. juli 2023
Svarnummer:
10

Indsendt af

Sverre Raffnsøe

Postnr.

1665

By

København V

Høringssvar

Overordnet bifalder jeg klart forslaget, som jeg betragter som en stor forbedring af miljøet i Valdemarsgade. Forslaget om at oprette en cykelsti for cykler i den modsatte retning af den overordnede køreretning er en stor forbedring. Forslaget om at begrænse antallet af parkeringsmuligheder i forhold til det nuværende betragter jeg ligeledes som en klar forbedring. Dette tiltag øger ikke alene overskueligheden i gaden men også trafiksikkerheden for fodgængere og kørende. Man kunne overveje at klassificere de resterende p-pladser som pladser dedikeret til elbiler. Det er en god ide at introducere betonsplinter, som man kan sidde på, ligesom ophævning af brosten til pladser er en god ide. Det vil skabe liv og kunne samle foreninger, skoler og beboere. Samlet set vil vejprojektet kunne skabe sammenhæng med pladsen omkring Matthæuskirken og skabe en grøn lunge i et kvarter, hvor der er forholdsvis langt til parker. Det et vigtigt, at beplantningen ikke bliver birketræer eller anden allergenfremkaldende beplantning. Mange hilsner Sverre Raffnsøe, også på vegne af den øvrige familie på Valdemarsgade 29.