Ydunsgade/Thorsgade krydset har allerede særlige kendetegn og funktioner som torv ved at være åbent og tilgængeligt for borgerne. Et bylivsgadeprojekt vil kunne løfte disse værdier markant, idet torvet mangler mulighed for ophold i trygge rekreativt område.
Skitseforslaget til høring giver en løsning på dette, men forslaget bærer præg af, at ville for mange ting på kun ca. 200 m2. Ligeledes tages der ikke hensyn til eksisterende værdier; f.eks. forslagets udformning bærer præg af at det grønne område lukker om sig selv ift. beboeradgang.
Det er mit indtryk, at skitseforslaget har mange uroskabende materialevalg og vedligeholdelseskrævende. Ligeledes fortjener det særlige torv et højere æstetisk udtryk end vist med referencebilleder i situationsplanen. Jeg vil i mit høringssvar berører ovennævnte opmærksomhedspunkter i konkrete forslag til justering og tiltag til etablering af en fysisk ramme, der i tråd med skitseforslagets formål vil skabe et mødested blandt mennesker og med mulighed for leg. Jeg vil udvide formålet, idet den grønne plet også skal skabe rum for lejlighedsbeboere, der har behov for ophold i frisk luft og sol. Formålet opnås ved at skabe en ramme, som mennesker har lyst at være i, så der kan opstå fællesskab i kvarteret. Hovedingredienserne er lys, tryghed, liv og noget at se på.
Mit udgangspunkt er følgende fakta om torvets eksisterende forhold:
Torvets eksisterende værdier:
Liv i form af beboernes og forbipasserendes færden på kryds og tværs hen over torvet.
Åbenhed med fri passage for beboerne i et tilgængeligt rum
Solbeskinnet område med attraktivt potentiale
Særlig trekantet udformning, som der ikke findes mange af i København.
Torvets eksisterende mangler:
Goldt
Ingen opholdssteder i trygge rammer
Intet grønt åndehul
Torvets eksisterende problemer:
Massiv smutvejsbiltrafik
Standsning af store lastbiler og personbiler, der kører i tomgang
Konkrete forslag og kommentarer til skitseforslaget i punktform:
Et centralt punkt er at bevare menneskenes åbne færden på torvet, da bevægelsesmønstre kan udnyttes til at skabe liv i parken.
Al asfalten skrælles af og stiarealer i parkområdet belægges med stabilgrus: Blødt underlag, hvor man kan lege, spille petanque.
Formsproget forenkles for at skabe ro og højne æstetikken ved få materialevalg. Bedkanterne i grundplan og som højbede kunne bestå af sandfarvet granit/sandsten, med samme farve som findes på de omkringliggende bygningsfacader. Granitten i højbede kan bruges som siddeplads, idet bedets højde og granitstenens dybde tilpasses siddepladsfunktionen.
Det grønne etablerede areal vil være ca. 20x20x25 m = ca. 200 m2. I skitseforslaget sker meget på det lille areal, hvilket kan virke uroligt. For at skabe ro, mere plads og et enklere formsprog, foreslår jeg, at alle kampsten i parkens hjørner fjernes fra skitseforslaget.
Der plantes rønnebærtræer med let løv frem for de meget skyggefulde æbletræer. Et særkende ved torvet er, de solbeskinnede områder, hvilket er eftertragtede åndehul for byens beboere: Behovet for at komme ud af lejligheden og få frisk luft og sol. Eksempler, der viser behovet er: Pyntehaven i Fælledparken, Sandkaj Badezone med træmole i Nordhavn Bassin er plastret til af mennesker om sommeren ligesom Islands Brygge.
Udnyttelsen af torvets solbeskinnede områder til at nyde solen kan ske ved at arbejde i zoner: Solbeskinnede zoner og mørke zoner. Bænke og andre former for siddepladser placeres i solbeskinnede zoner. F.eks. vil det om eftermiddagen være ud for Ydunsgade 10 og Thorsgade 82. De mørke zoner anvendes så vidt muligt til cykelstativer, p-pladser, og den planlagte affaldsstation i særskilt KK-anlægsprojekt.
Behovet for at slikke sol kan tilgodeses med at opsætte mere behagelige solbænke med organisk formet høj ryg, der giver sidekomfort. Solbænkene udformes i stavtræ og formes som lange slyngede bænke på en måde, så at afhængig af tiden på dagen vil bænken have områder i retning af solen.
Den eksisterende åbenhed på torvet ved livlig færden på tværs af torvet bør bevares og udnyttes til at skabe liv i parken. Således kan der etableres tydelige adgangspartier fra opgangsdørene over til parken med brostensbelægning over vejbanen. Beboernes typiske bevægelsesmønstre over torvet har jeg observeret og kan beskrives ved akser, der forløber fra en opgangsdør til modsatstillede fortov/fortovshjørne over torvet. I skitseforslaget lykkes det ud for Ydunsgade 7 og 10, mens plantebedene og cykelstativer lukker af for disse bevægelsesmønstre ud for Thorsgade 93 og 95. For Thorsgade 91 med porten og nr. 89 vil beboerne gå forbi parken ad det nye Ydunsgade-fortov frem for igennem parken.
Skitseforslagets situationsplan med reference til Østerbro rundkørsel i Klimakvarteret ved Skt. Kjelds Plads, Nygårdsvej / Bryggervangen bør ikke efterleves. Referencen er nærmest et eksempel på hvordan man ikke skal etablere en park. Beplantningen er afskærmende og splitter derved kvarterets boligblokke. Stisystemet i beplantningen står ubenyttet hen, fordi udformningen af stierne ikke passer til menneskets adfærd i et byrum og park.
Skitseforslagets placering af cykelstativer og plantebede på Thorsgade danner en mur. Løsning kunne være at anlægge adgangspartier, så man kan komme fra den anden side af gaden til parken. Mulighed for at passere mellem cykelstativer og plantebed kan indtænkes som del af adgangspartierne.
Man kunne inddrage den nye fortovstrækning på Thorsgade i parken ved at placere forskudte bænke på begge sider af fortovet mellem bedene. De snoede bænke eller siddepladser kunne orienteres mod solen, så man fik lyst til at sætte sig. Forbipasserende gående mennesker kunne også få bedre adgang til parken hvis den nye fortovsstrækning på Thorsgade blev integreret i parken.
Malede bænke kræver vedligehold og bør undgås. Blå virker ikke særlig harmonisk og malplaceret. Et eksempel er jernmasterne på Guldbergs Plads. Såfremt der vælges træ kunne vælges farvenuance som i de røde mursten på bygningerne (f.eks. rød-orange).
Snoede bænke i træ bør være i æstetisk udformet hårdt træ, f.eks. lærk.
Såfremt der findes gammel brostensbelægning under asfalten i Thorsgade kunne det blotlægges for at skabe en stærkere kobling mellem bygningerne og parkarealet.
Øget biodiversitet med valg af plantearter, der tiltrækker insekter som bier og sommerfugle. F.eks. blodstorkenæb som bunddække, røllike etc. Fugle tiltrækkes ved valg af bærbærende buske og træer (rønnebær). Prydgræsser fravælges, da de ikke tiltrækker insekter. Plantevalget er nærmest vedligeholdelsesfrit.
Valg af duftende buske som duftsnebolle (Virburnum) beriger også parkens sanseindtryk.
Kvarterets fælles dyrkningshøjbede mener jeg bør fjernes. Dels for at forenkle parkens udtryk på det lille areal men også fordi den gode rekreative hensigt har tvivlsom langtidsfunktion. Ikke engang inde i gården vander beboerne planterne, så hvorfor skulle det ske udenfor på gaden. Formålet med dyrkningsbede er at samle kvarterets beboere, men mine forslag med at udnytte torvets eksisterende værdier og potentialer har samme formål med at skabe en ramme, hvor kvarterets beboere kan skabe fælleskaber.
Navnet til torvet foreslår jeg bliver Thors Torv. I den videre udformning af bylivsgadeskitseforslaget bør torvet betragtes som en helhed med de tilstødende bygninger, og ikke bare som etableringen af en grøn oase på asfalten.
Definitionen på ”torv” i Wikipedia er i uddrag: ” Et torv er en planlagt, åben plads i en by. .....Visse torve har haft den rent æstetiske rolle at fremhæve bestemte bygninger, som ligger på eller ved torvet. Torvet tilbyder den "luft" i bebyggelsen, som behøves for at kompensere for den tæthed, som opstår, når bebyggelsen er kompakt. Plantning af blomster, buske og træer indgår som naturlige indslag i torvemiljøet og suppleres ofte med offentlig kunst. Når der etableres siddemuligheder, bliver torvet nemt en naturlig mødeplads.” Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Torv.
Alternativt kan parken hedde Yduns Have i stedet for Yduns Plads.
Tiltag mod den intense smutvejstrafik:
Inden for de sidste 5-7 år er biltrafikken blevet mere intens i København. I Thorsgade/Ydunsgade krydset og vejstrækningerne har vi af den grund oplevet mærkbar mere intens smutvejstrafik. Smutvejsbilister er her defineret ved gennemkørende bilister, der vil undgå de lysregulerede kryds ved Mimersgade/Jagtvej og Jagtvej/Tagensvej. Den gennemkørende trafik sker af tre smutvejsruter:
Smutvej mellem Mimersgade og Tagensvej gennem Thorsgade
Smutvej mellem Jagtvej og Mimersgade gennem Thorsgade - Ydunsgade
Smutvej mellem Jagtvej og Tagensvej gennem Ydunsgade-Thorsgade.
Etableringen af den grønne park i trekanten vil få følgende virkning på smutvejene:
Rute A: Ikke have nogen reducerende virkning.
Rute B: Muligvis mindske trafikken i en ukendt grad.
Rute C: Smutvejsfordelen fjernes stort set, da det ikke længere bliver muligt at ræse forbi Ydunsgade 10.
For at skabe trygge rammer omkring torvet ift rute A, kan man spærre Thorsgade ved Mimersgade. Det skønnes, at effekten vil være ca. 70% reduktion af biltrafikken på Thorsgade svarende til den gennemkørende trafik. Det kvantificerede skøn kan jeg give på baggrund af observationer foretaget under den midlertidige lukning af Thorsgade ved Jagtvej i Juni 2023 under renoveringen af Tagensvej. Over 70% af bilerne i retning mod Tagensvej på Thorsgade fra Mimersgade eller via Ydunsgade fra Jagtvej kørte forgæves og vente om, fordi de var gennemkørende bilister.
I skitseforslaget omtales ukendt årsag til øget trafik, som begrundelse til at Kommunen ikke vil foretage sig noget endnu, hvilket undrer. Ophavet til den gennemkørende trafik kunne være opland fra de andre kvarterer med nordiske navne mellem Mimersgade og Nørrebrograde, men årsagen er uvæsentligt. De gennemkørende biler bør anvende de større veje ved de lysregulerende kryds Jagtvej/Mimersgade og Tagensvej/Jagtvej. Man kunne starte med tilpasse lyskrydsene ved, at venstrebanerne i lyskrydsene fik en fordel, så flere kom gennem krydset.
