Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Baggesensgade - lokalplan 627

Oprettet: 18. maj 2023
Svarnummer:
10

Indsendt af

KIRSTEN MONRAD JENSEN

Virksomhed / organisation

2200 København N

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Det vil være en meget stor fejl at placere en bygning på det foreslåede sted. . 

Byfornyelsen rev ned og skabte luft og grønne transparente områder. Vi har en forpligtelse til at bevare dem.

Projektet vil nedlægge områdets eneste boldbane for større børn . Det er slet ikke acceptabelt. Det er her der skabes integration , leg og samvær. Det er her børn fra kvateret mødes og kontakter opstår. 

Det sker ikke i Korsgadehallen hvor man kun kan komme når man er tilmeldt , legepladsen i Wesselsgade er for små børn og Blågårds Plads er udover legepladsen, for voksne. De børn der bruger boldbanen, har ikke et andet sted at gå hen. 

Bygningklodsen vil spærre og ødelægge det åbne grønne kik der er skabt ned gennen Stengade, og lukke af for boliger i Baggesensgade . Man vil undres over hvorfor der pludselig ligger en bygning der,  og når man så hører at det er ejendomskontor, beboerlokaler  og festlokale giver det altså ikke mening og forståelse. Huset som sådan er pænt , men det er malplaceret. Det optager al for meget plads,  i en i forvejen smal grøn kile. 

Bebyggelsesprocenten i området er allerede overskredet.

Ejendomskontor, mødelokaler og festsal for beboere, er formål som  kan opfyldes på anden vis. Der har ligget ejendomskontor på Blågårds Plads i måske 40 år, og hvis der ikke er plads, må der kunne findes muligheder andre steder. Festlokaler og mødelokaler . Der er masser af medborgerhuse i kvarteret og kommunen opfordrer til at man gratis låner lokaler på skolerne. Skåret ind til benet er det måske behovet for festsal der skal opfyldes, men vi skal da ikke ofre lys og luft og boldbane for en festsal . 

Det er min opfattelse at beboerhuset er en gammel tanke,ide,drøm som har slumret i mange år, og som nu er vakt til live.

Jeg håber, der er fornuftige beslutningstagere der er parart til at sige , ok tiden er en anden, vi har levet uden i 40 år, så kan vi nok også leve uden  de næste 40 år.  og hvis det er helt umuligt at opgive drømmen om festsalen, så grav den dog ned, og placer den under nyttehaverne. Så bliver naboerne ikke generet af støjen. 

Boldbanen kan ikke placeres på taget af en bygning. Boldbanen skal være i niveau med terræn og lige til at gå til for børnene.

Jeg håber der findes en helt anden placering til huset, eller at projektet opgives/ gentænkes. For eksempel ved at financiere lydisolering,  så eksisterende lokaliteter kan bruges som festlokaler, og hjælpe brugere med at booke lokaler på skolerne, leje ind i kontorfællesskaber mv. . Det er så nemt bare at bygge nyt, vi bør blive bedre til at finde alternative muligheder,  indenfor allerede eksisterende rammer.