Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Elna Munchs Plads - lokalplan 625 og kommuneplantillæg nr. 19
Oprettet:
18. april 2023
Svarnummer:
41
Indsendt af
Pernille
Postnr.
2720
By
Vanløse
Høringssvar
- Det er dejligt at man vil bygge nye boliger til personer med udviklingsforstyrrelser, men at placere disse boliger ved et meget befærdet lyskryds er sandsynligvis en dårlig idé.
- Et supermarked mere i Vanløse er der sikkert plads til, men i netop dette område har vi allerede en Netto (overfor Elna Munchs Plads) og en Rema 1000 (100 meter fra Elna Munchs plads). Der er ikke behov for flere supermarkeder i denne del af Vanløse.
- Det planlagte byggeri vil kræve p-pladser til både folk, der skal arbejde på institutionen og i Lidl og kunderne til Lidl. Det planlagte antal p-pladser kan umuligt slå til. Jeg frygter at Egholmvej, hvor jeg bor, vil blive pakket med biler, og jeg vil ikke kunne parkere udenfor mit eget hus (det er allerede svært i dag!) såfremt dette forslag gennemføres, er man nødt til at tænke yderligere p-pladser ind i det - en p-kælder ville være en rigtig god idé.
- Højden på det planlagte byggeri er helt forkert i fohold til at ligge ved et villakvarter, og det kommer til at skæmme området. Sådan som jeg læser bygningsreglementet for området, så følges det ikke på mange punkter, hvor der bl.a. står, at ny bebyggelse skal svare til det sædvanlige i karreen. -Det vil jeg vove at sige, at det ikke gør.
- Personligt vil jeg ikke være meget generet af, at det planlagte byggeri giver indblik til min grund, men jeg støtter 100% op omkring mine naboer, der kommer til at have indbliksgener fra det planlagte byggeris vinduer og terrasse.
- Det planlagte byggeri vil nok skygge for min sædvanlige skønne morgensol, da det er planlagt med en højde på omkring 20 meter (tyve meter!)
- Jeg frygter, hvad det planlagte byggeri vil betyde for værdien af min bolig - der er nok ingen tvivl om at værdien vil falde, da der er så mange ting på villavejen der vil blive forringet.
Jeg håber virkelig, at man fra politisk hold vil se dette lokalplansforslag for Elna Munchs Plads godt og grundigt igennem. Er det i orden, det der er planlagt?
- Er det i orden overfor boligejerne på Egholmvej?
- Er det i orden overfor beboerne på den institution, man vil opføre?
- Harmonerer det med, hvordan Egholmvej ser ud rent arkitektonisk?
- Er det gennemtænkt nok, eller skal det ses efter i sømmen for, hvordan det vil fungere i praksis; det ser jo pænt ud på planen - men kan planen udføres, så det fungerer i virkeligheden uden problemer?