Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Metrolinje M5
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Til Københavns Kommune og Trafikstyrelsen,
Kommentarer til afgrænsningsnotat, dateret 8. marts 2023, for miljøkonsekvensrapport for ny Metrolinje, M5, i København fra Miljøstyrelsens enhed Hav og Vandmiljø
|
|
Trafikstyrelsen og Københavns Kommune har den 8. marts 2023 2022 sendt et afgrænsningsnotat for miljøvurderingen af projektet etablering af ny metrolinje M5 i høring. Afgrænsningsnotatet er udarbejdet af bygherre Metroselskabet A/S. Efter høring meddeler Trafikstyrelsen og Københavns Kommune en udtalelse om afgrænsning af miljøvurderingen og dermed miljøkonsekvensrapporten for projektet efter § 9 i bekendtgørelse nr. 517 af 24. marts 2021 om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne (bekendtgørelse om miljøvurdering af projekter m.v. vedrørende erhvervshavne) og § § 23 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 (miljøvurderingsloven).
Miljøstyrelsen har sendt et høringssvar til afgrænsningsudtalelsen den 5. april 2023. Ved en beklagelig fejl sendte styrelsens enhed Hav & Vandmiljø ikke sit bidrag til høringssvar til styrelsens koordinerende enhed inden fristen herfor. Dette bidrag eftersendes derfor nu som et supplement til styrelsens høringssvar, af 5. april 2023. sendt 5. april 2023.
Miljøstyrelsens enhed Hav og Vandmiljø har følgende generelle kommentar til afgrænsningsnotatet:
Det fremgår af afgrænsningsnotatets punkt 6.4., (side 11), at ”vurderingen af grund- og overfladevand skal leve op til kravene i Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet”. I samme afsnit er det imidlertid vurderet muligt at undlade beskrivelse og vurderinger af påvirkninger af målsatte grundvandsforekomster og overfladevandområder som følge af driften af metrolinje M5 i miljøkonsekvensrapporten (henholdsvis afsnit 7, side 11 og afsnit 3, side 12).
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at det bør fremgå af afgrænsningsudtalelsen, at der ved beskrivelse og vurdering af mulige påvirkninger af målsatte overfladevandsområder og grundvandsforekomster skal redegøres for projektets overensstemmelse med gældende vandplanlægning, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (indsatsbekendtgørelsen), og at der ved beskrivelse og vurdering af mulige påvirkninger af havområder, omfattet af gældende havstrategi, skal redegøres for projektets overensstemmelse med § 18 i lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019 med senere ændringer (lov om havstrategi). Redegørelse for disse vurderinger af projektets overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsen og lov om havstrategi skal indgå i miljøkonsekvensrapporten (de kan eventuelt fremgå af særskilte bilag til rapporten), men det er redegørelser for selvstændige og obligatoriske vurderinger, hvis indhold ikke kan begrænses ved en afgrænsningsudtalelse efter bekendtgørelse om miljøvurdering af projekter m.v. vedrørende erhvervshavne eller efter miljøvurderingsloven. Det betyder bl.a., at det ikke er muligt at undlade at redegøre for vurderinger af, hvordan målsatte overfladevandområder og grundvandsforekomster samt havområder i og ved projektområdet vil blive påvirket - eller ikke påvirket - af projektet i miljøkonsekvensrapporten.
Med venlig hilsen