Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Metrolinje M5
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Høring om M5 lilla afgrænsningsnotat.
Høringssvar fra Østerbro Havnekomité.
Mandag den 20 marts i år kom FN’s Klimapanel, IPPC, med en rapport, der viser, at målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader bliver svært, og snart umuligt, hvis ikke der sker et markant gearskifte.
Og desværre fortsætter planlægning alligevel af de store, vældig miljøbelastende anlægsprojekter, som Lynetteholm med store vejanlæg og nye metrolinjer.
I oplægget fylder mulige miljøpåvirkninger i forbindelse med anlæg af M5 hele 8 sider.
Dertil kommer de kumulative effekter fra
- Anlæg af Lynetteholm,
- Flytning af rensningsanlægget Lynetten/ eller ændring i spildevandsledninger
- Arealudvikling i Østhavnen,
- Havnetunnel,
- Anlæg af vedligeholdelsescenter på Benzinøen. Placeringen er ikke besluttet og i et notat fra Metroselskabet peges der på, at der er en række uhensigtsmæssigheder forbundet med de 3 foreslåede placeringer.
- Teknikspor fra Refshaleøen til kontrolcenter , som kun indgår på plantegningen.
Vi forventer, at der kommer en samlet miljøvurdering, samt et samlet CO2 regnskab.
Vi er bekymrede over den overordnede miljøvurderingsmetode, der tænkes brugt.
Der står
” De miljøemner, der vurderes at have en påvirkning eller ikke på forhånd kan udelukkes at have en påvirkning, vil blive vurderet i miljøkonsekvensrapporten, mens de miljøemner, der vurderes ikke at have en påvirkning eller kun en ubetydelig påvirkning, ikke vil blive vurderet i miljøkonsekvensrapporten.
Miljøkonsekvensrapporten vil inddele påvirkningerne efter væsentlighed. Metoden er endnu ikke fastlagt i detaljer”.
Vi finder det meget overraskende, at det ikke fremgår klart efter hvilke kriterier, der bedømmes om påvirkningerne er væsentlige.
Det bør ikke være nødvendigt, men vi vil dog tilslut understrege:
Vi står på kanten af en klimakrise og biodiversitetskrise, som kan vise sig at være inreversibel.