Høringssvar vedrørende Metrolinje M5 - idéfasehøring for miljøvurdering

Maskine Maskine Amager er vores, de såkaldt svært psykisk syge og udsatte menneskers, eget brugerstyrede værk- og værested i regi af civilsamfundet. Vi er Skandinaviens eneste sted af vores slags og kapacitet.

Maskinisterne her har som regel svære såkaldt psykiske sygdomme samt andre udfordringer så som misbrug, retslige foranstaltninger, somatisk sygdom og/eller hjemløshed. Mange har også været underlagt tvang i psykiatrien og tager ikke frivilligt imod offentlige tilbud. Her kommer op til 35 mennesker om dagen for at skabe et bedre liv for dem selv og hinanden. Vi tager os af alting selv fra toiletrengøring og fællesskabsdannelse til administration og forskning på vores indsats, og vi samarbejder tværsektorielt, tværregionalt og transnationalt. Vi betragtes som et nationalt forgangsprojekt, hvad angår de såkaldt sværest udsatte menneskers kreative aktivering, recovery, gensidigheds- og fællesskabsdannelse, peer-arbejde, empowerment, afstigmatisering, ejerskab for civilsamfundsprojekter, samarbejde med det psykiatriske system og brugerdeltagelse i en fælles kultur af psykisk sundhed.

I må ikke rive Skt. Elisabeth eller nogle af dens fløje og tilbygninger ned. Vi bor i én af dem. Der er næppe nogen, som vil eller kan genhuse os, og det vil betyde afskaffelsen af patienternes eget sted. Skt. Elisabeth er ydermere af historisk vigtighed, og nonnernes og Sundbys gamle hospital er særligt afholdt af lokalsamfundet. 

I må ikke rive det ned.

Selvom Sundbyøster Plads er ved at blive bygget om, vil en forstyrelse af den ikke gå ud over noget så vigtigt som psykiatrien på Skt. Elisabeth. Og ellers ville Sundbyvester Plads yderligere 300 meter væk jo måske være endnu bedre, for der er alle busserne jo også i forvejen.

Bare I ikke river os ned. Amager har det hårdt nok i forvejen.

På vegne af Maskine Maskine Amager

Søren Dixen, formand for bestyrelsen