Høringssvar vedrørende Byggeri på Jernbane Allé 41

Oprettet: 16. oktober 2022
Svarnummer:
25

Indsendt af

Allan Nielsen

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

En af de charmerende ting ved København er kvarterernes forskellige særpræg. I den forbindelse ses Vanløse jævnligt omtalt som ”En landsby i København”. Bydelen er præget af relativt lavt byggeri med en blanding af villaer og lavere etageejendomme. Dette giver området et lyst og luftigt præg.

 

Her passer to højhuse på ingen måde ind. Dertil kommer de forværrede vind- og skyggeforhold på pladserne i bydelens centrum, der helt klart vil modarbejde bestræbelserne på at gøre bydelens centrum til et levende sted.

 

Udseendet på bygningerne med meget glas og mørke tegl virker heller ikke venligt og imødekommende og passer på ingen måde sammen med den omgivende bygningsmasse. De mørke bygninger vil sammen med de lange skygger i eftermiddagstimerne snarere få Jernbane Allé til at fremstå dystert.

 

Jeg mener derfor, at udnyttelsen af Brugsengrunden bør tænkes helt forfra, så den kan komme til at blive en del af en levende bymidte i harmoni med resten af Vanløse - frem for det modsatte.