Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 3. oktober 2022
Svarnummer:
76

Indsendt af

Christian Rasmussen

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Jeg har boet i Brønshøj i over 20 år, og jeg har aldrig oplevet tilfredsstillende offentlig transport i myldretiden. Jeg bruger bil eller cykel, fordi jeg ikke har lyst til at stå i en overfyldt bus, hvor det ikke er sikkert, at man kan nå at komme af ved sit stop, med mindre man står tæt ved døren og derved blokerer for alle andre.

Metro i Brønshøj ville hjælpe SÅ meget. Rent demografisk er vi en bydel, hvor mange vælger at bruge offentlig transport, hvilket også ses ved, at 5C er den mest brugte buslinje i landet. Hvis vi kunne aflaste denne buslinje lidt og samtidig gøre transporten ind mod byen bedre, så ville vi borgere være glade.

Der bor også mange i området, der arbejder på hhv. Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet, så det ville være et ekstra plus at få forbundet disse to hospitaler, samt at det vil være til glæde for de patienter der skal derhen.

Jeg synes som mangeårig borger i denne bydel, at vi har et udtalt behov for denne metrolinje, og jeg håber virkelig, at det kommer til at ske.

Mvh.

Christian