Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende 3 timers tidsbegrænset p-zone i Amager Strand
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Følgende justeringer til forslaget foreslås:
- Krimsvej-zonen oprettes samtidig med Amager Strand zonen, da vi ellers får kæmpe problem med den flyttede trafik/parkering og kommer i klemme som beboer i eget lokalområde.
- Krimsvej-zonen udvides til enten at hænge sammen med resten af Amager Strand eller alternativt at Amager Strandvej inkluderes i zonen (mellem Øresundsvej og Italiensvej)
Desværre er der ikke parkeringspladser nok i krimsvej-zonen til os som bor i området. I dag er problemer minimalt, da vi altid kan vælge at holde på Amager Strandvej. Langt de fleste parkeringsmuligheder i zonen er private kældre og indkørsler. Det kan beboere uden denne private ret dog ikke bruge til meget og derfor må holde på gaden, hvilket zonerne OGSÅ begrænser.
- Intet loft på gæste-parkering. Det giver ingen mening at begrænse området i forhold til muligheden for at få gæster med bil.
- Mere fleksibel ordning til håndværkere og ansatte i området. Igen giver det ikke mening at begrænse adgangen for dem der arbejder i området – der mangler til stadighed mere forretningsliv i området, hvor dette tiltag ikke støtter op omkring det og ultimativt ender det med ”døde” områder og igen et ikke-attraktivt område.
Det er som sådan ganske fint at se på parkeringsforholdene i København, men det behøver ikke begrænse de nye bydele med så snævre grænser og muligheder for egen parkering endsige gæster. Dette er en kæmpe ændring af forholdene i de nye p-zoner. Jeg anmoder derfor om at der findes gode løsningen som imødekomme de udfordringer zonen giver.