Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende 3 timers tidsbegrænset p-zone i Amager Strand
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Jeg er kolonihaveejer i H/F Strandbo og bor sammen med min forlovede i vores kolonihave i hele sommerperioden, hvor det er lovligt. Vi finder det urimeligt, hvis vi i fremtiden bliver nødsaget til at betale parkeringsafgift for at køre på genbrugspladsen, arbejde, handle ind m.v. Ud over det bor der både ældre, svagtgående mennesker og børnefamilier i Strandbo, som er afhængige af deres biler for at få hverdagen kan gå op.
Hvis problemet er, at parkeringspladserne bliver taget af lufthavnsbrugere, synes jeg det er uretfærdigt, hvis det skal gå ud over os, som har betalt mange penge for at have vores kolonihave som bopæl 6 måneder om året.
Vi håber, at vi som kolonihaveforening vil blive tilbudt parkeringslicens på ligefod med øvrige beboere. Eller som minimum i den halvårlige periode, hvor det er tilladt at bo i haveforeningen.