Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende 3 timers tidsbegrænset p-zone i Amager Strand
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Vi har som familie haft vores kolonihavehus i Haveforeningen Strandbo siden år 2000. Mange, mange nætter overnattes der i perioden fra maj til oktober. Hvordan skal vi kunne være i døgndrift i vores koloihavehuse, hvis der skulle opstå den dybt alarmerende situation at der indføres tre-timers parkering, eller kun p-licens til kvarteres parcelhusejere? Et kolonihavehus er IKKE en nyttehave, hvor man IKKE må overnatte: Hele familier lever herude. Biler bruges -udover at få en til og fra arbejde- til at fragte småbørn og svagtgående herud i. De bruges til at køre haveaffald, nybeplantninger og tømmersager i, og til at fragte tung bagage til flere måneders ophold, til at køre indkøb til lågen så man ikke slæber sig en pukkel til ned ad de lange gange. Jeg foreslår bestemt at der oprettes en særlig p-licens til Haveforeningen Strandbo: De bedste mest håbefulde hilsener om en forståelse for Haveforeningens Strandbos særegenhed: Martin Bigum, kunstner, og Pernille Egeskov, kunstner og Miranda og Siska, 22 og 18 år
PS: Strandbo blev oprettet i 1930, parkering har aldrig været et problem før nu i 2022-23