Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Luftfoto af området omkring Lundehusskolen

Ændringer af veje ved Lundehusskolen

Forslag til trafikale ændringer på vejene omkring Lundehusskolen for at øge sikkerheden og trygheden

Høringsfrist:

29. april 2022
Indsendt af:
Alex Heick
Dato: 29. april 2022
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bispebjerg Lokaludvalg
By:
København NV
Postnr.:
2400
Se vedhæftede fil.
Læs høringssvar fra Alex Heick
Indsendt af:
Tasia christensen
Dato: 21. april 2022
Svarnummer:
5
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Det er super fint med tiltag der gør skolevejene mere sikre. Dejligt! Men det er absolut nødvendigt, at forældre med børn i specialklasserne stadig kan komme ind og parkere kortvarigt på bredelandsvej ved aflevering/hentning, på samme måde som det er muligt nu. Jeg tænker at der formentlig vil blive lavet en dispensation for taxaerne til at køre ind og sætte børn af og her skal de forældre der selv afleverer også tænkes ind. Det er ikke en holdbar løsning at skulle finde parkering langt væk fra indgangen til specialklasserne, da en rolig, rutinepræget aflevering er nødvendig for en vellykket skoledag. 
Læs høringssvar fra Tasia christensen
Indsendt af:
Karen Mette Fog Pedersen
Dato: 20. april 2022
Svarnummer:
4
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen / Lundehusskolen
By:
København NV
Postnr.:
2400
Skolebestyrelse på Lundehusskolen hilser kommunens fokus på de trafikale forhold omkring skolen velkommen, omend forslaget ikke vil løse problemet. Trafiksikkerheden og trygheden for skolens børn om morgenen og om eftermiddagen har længe været kritisable, og det er helt afgørende at indføre en lang række af tiltag til at forbedre forholdene for at skabe trygge skoleveje til Lundehusskolen.   I forhold det konkrete forslag sætter skolebestyrelsen spørgsmålstegn ved, hvem og hvordan man vil få håndhævet disse indkørselsforbud ved så mange indfaldsveje kontinuerligt og spørgsmålet er om det vil have den ønskede effekt på sigt. Dertil kommer at forbuddet kun tager højde for morgentrafikken og ikke senere på dagen, hvor børnene forlader skolen for at gå hen til deres fritidshjem. Et indkørselsforbud fra Lersø Parkallé ind ad Bredelandsvej vil skulle give tilladelse til skolens specialklassers taxakørsel. Hvis det besluttes at gå videre med kun dette konkrete forslag, bør man se på, hvordan man kan understøtte bedre, at forældre i bil kan gøre brug af skolens parkeringsplads på den anden side af skolen (ud til Lersø Parkallé). Her har flere forældre ytret, at det er svært at komme ind og ud pga. meget tæt trafik.    Overordnet set mener skolebestyrelsen, at forslaget om at begrænse kørsel i tidsrummet kl. 7.30-8.30, ikke kan stå alene. Trafikforholdene især på Bredelandsvej er alt for kaotiske med parallel parkerede biler på begge sider og kørsel i begge retninger. Disse forhold tilgodeser ikke de bløde trafikanter, og hvis indkørsel forbuddene ikke overholdes, vil trafikken fortsætte med at være uoverskuelig for skolebørnene.  Der er derfor brug for at få implementeret flere forskellige løsninger, der sikrer trygge skoleveje både om morgenen og senere på dagen, hvor 0-3. klassesbørnene bevæger sig ned ad Bredelandsvej til deres fritidshjem.   Vi foreslår derfor, at der også gøres følgende:   - Der skabes en ensretning af Bredelandsvej fra Lersø Parkallé ned til Keldsøvej  - Der optegnes et stort fodgængerfelt og opsættes meget mere og bedre belysning i t-krydset foran skolen på Bredelandsvej (ved Bolandsvej).  - Der opsættes skiltning med “forbudt parkering" i samme t-kryds. - Der opsættes skiltning med “kør forsigtigt pga. skole" både på Bredelandsvej og på Lersø Parkallé - Der etableres vejbump henad Bredelandsvej og en indsnævring af Bredelandsvej foran skolen for at forhindre mulighed for parkering netop der. - Der etableres cykelsti ned af Bredelandsvej.   På vegne af Skolebestyrelsen på Lundehusskolen,   Karen Mette Fog Pedersen, bestyrelsesmedlem
Læs høringssvar fra Karen Mette Fog Pedersen
Indsendt af:
Lisette Olsgaard
Dato: 20. marts 2022
Svarnummer:
3
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Jeg har gennem mange år ønsket at skolevejene til Lundehusskolen blev sikre og bifalder jeres tiltag. Vil dog samtidig pointere at jeg mener der skal mere til. Problemet er bestemt størst om morgenen og en begrænsning af indkørsel kan hjælpe. Men der er også problemer når eleverne får fri og skal gå fra skolen - til fritidsklub, hjem etc., så disse regler bør også gælde i tidsrummet fra 13-15. Derudover så må man køre 60 km/t på Lersøpark alle også lige forbi skolen og deres ind/udgang og der er ingen skilte som advarer om at der er en skole og skilte om at nedsætte farten og/eller være særligt opmærksom. Der er ingen bump eller andre fartnedsættende hjælpemidler. Det samme gør sig gældende på Bredelandsvej.. Når man kommer fra Lersøpark alle kan man snildt køre 60-70 km i timen forbi skolen, da der ikke er seriøse fartbedsættende bump.. Der samme gør sig gældende længere ned af Bredelandsvej (som er elevernes vej til deres fritidsinstitutioner efter skole). Der er bump, men efter at der blev lagt nyt asfalt, så kom asfalten op i samme højde som de gamle bump, så nu kan man snildt køre med 80km/t over dem og det sker desværre ofte at biler går op i den hastighed. Hertil er det også en vej uden en cykelsti og med mange parallelparkerede biler, så børnene skal cykle, løbehjule på vejen og trække ind mellem parallelparkerede biler og ud igen hver gang der kommer en bil, da vejen er meget smal. Det er dømt til at gå galt en dag og som skolens vejvagt en dag sagde "At ingen er blevet påkørt endnu er et mirakel". Jeg stemmer for jeres forslag og at beskytte vores alles børn, men anmoder om et større tiltag i form af ovenstående.
Læs høringssvar fra Lisette Olsgaard
Indsendt af:
Chris Nowak
Dato: 18. marts 2022
Svarnummer:
2
By:
Kæbenhavn Ø
Postnr.:
2100
Lad være at ændre på noget - slet ikke nedlæggelse af P-pladser. Vi der bor i området, benytter os af vejene her - inkl. dem I vil lukke af for andre rnd beboere. Det er i øvrigt tankevækkende, at miljø- og teknikforvaltningen altid aktivt søger at nedlægge P-pladser gennem div. "små"projekter. Rør ej heller Lersø Parkallé - vh. borger på Lersø Parkallé
Læs høringssvar fra Chris Nowak
Indsendt af:
Benny jørgensen
Dato: 15. marts 2022
Svarnummer:
1
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh ø
Postnr.:
2100
Hej jeg syntes det er en god ide , men hvad med os der bor  på lersø parkalle dårlige parkeringsforhold hvad med at lave tidsubegrænset parkering evt 3 timer og os der bor her kan få en licens ,eller lave noget skråparkering der er jo bredt nok til at kunne lave dette.
Læs høringssvar fra Benny jørgensen