Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende De Gamles By - lokalplan kendt ugyldig
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Supplerende høringssvar til mit foregående #24
Da nye oplysninger foreligger, ønsker jeg at tilføje yderligere bemærkninger og spørgsmål til særligt Center for Diabetes.
- Jeg ønsker dokumentation for påstanden om, at der overhovedet er behov for et nyt Center for Diabetes – når udgangspunktet er en sundhedsindsats for diabetespatienter.
Argumentet for at opføre et nyt Center for Diabetes på Nørrebro var, at det eksisterende center på Vesterbro ikke kunne behandle flere diabetespatienter, da det dels opererede på dets maksimale kapacitet dels at centeret ikke kunne udvides.
Det viser sig, at det eksisterende center behandlede & behandler flere forskellige grupper af patienter udover diabetespatienter – og centerets manglende kapacitet for behandling af diabetespatienter derfor kan skyldes, at centeret snarere er/var fyldt op med andre patienttyper end, at der ikke er/var plads til diabetespatienter.
Såfremt det eksisterende center tilbage ifølge budgetnotat fra 2019 skulle sikre rammerne for en diabetesindsats, hvorfor har centeret så inkluderet andre patienttyper, så der angiveligt ikke var plads til at udføre en diabetesindsats?
- Jeg ønsker oplyst, hvor mange af de ca. 900 borgerforløb, der refereres til i budgetnotato 2019, var rene diabetespatient-forløb.
På mødet i referencegruppen d. 4. maj blev deltagerne orienteret om, at det eksisterende center også behandlede andre typer patienter, der deltog i genoptræning mv. Der var således snarere tale om et sundhedshus end et rent diabetescenter.
- Jeg vil gerne oplyses om fordelingen mellem diabetespatienter og andre grupper af patienter tilbage i 2018, da budgetforlig 2019 blev forhandlet og SOF forfattede budgetnotatet, hvori der står: ” Baggrund: Center for Diabetes åbnede i sommeren 2016 i midlertidige lokaler på 637 etagekvadratmeter i Sundhedshus Vesterbro på Vesterbrogade. Centeret – der skal sikre rammerne for en sammenhængende diabetesindsats i København og som er godt i gang med at etablere sig som et nationalt kommunalt videnscenter inden for diabetes rehabilitering – har allerede nu ca. 900 borgerforløb, hvilket er den maksimale kapacitet, der kan rummes indenfor de nuværende fysiske rammer. Det er ikke muligt at udvide arealerne i Sundhedshuset”
- Jeg ønsker oplyst, hvor mange hjertepatienter, som SOF inkluderede i det eksisterende center på Vesterbro i 2020?
Jeg forstod på mødet i referencegruppen, at patienter med andre forløb, der deltog i en slags genoptræning, blev fjernet fra det eksisterende center for at gøre plads til hjertepatienter fra andre lokalcentre i 2020.
- Jeg ønsker oplyst, hvorfor SOU inkluderede hjertepatienter i et eksisterende center på Vesterbro, der opererede på dets maksimale kapacitet og i forvejen angiveligt ikke kunne tilbyde rehabilitering til alle diabetespatienter
- Jeg ønsker oplyst, at såfremt det nye diabetescenter på Nørrebro alene skulle have behandlet diabetespatienter, som vi i nu et år er blevet informeret om, hvor mange m2 ville der så være brug for.
- Jeg ønsker oplyst, hvordan SOF og TMF allerede i 2018 vidste, at centeret 1 år senere i april 2019 på SOU ville blive udvidet med 800 hjertepatienter – en udvidelse på mere end 30% patienter fra 2.000 i budgetforliget til 2.600 diabetes og hjertepatienter – og derfor ikke behøvede at ændre i centerets planlagte størrelse.
- Jeg ønsker oplyst, hvorfor SOF alene - siden budgetforliget 2019 - har argumenteret ud fra behandling af diabetespatienter, når det nye diabetescenter åbenbart hele tiden har skulle behandle både diabetes og hjertepatienter og nu på referencemødet omtales som et sundhedshus, der også kan inkludere andre patienttyper.
Nedenstående tekst er uddrag af den argumentation, der blev fremlagt i forbindelse med budgetforhandlingerne i 2018.
”Diabetes er en af de hurtigst voksende kroniske sygdomme i verden. Hvert eneste år får mellem 1.600 og 1.800 nye københavnere diagnosticeret type 2-diabetes. Det samlede antal københavnere med type 2-diabetes forventes at stige fra de nuværende ca. 20.000 til 33.000 i 2045. I Københavns Kommune estimeres udgifterne til behandling, pleje og produktionstab at stige fra 2,9 mia. kr. i dag til 3,6 mia. kr. i 2045.1Det forventes på denne baggrund, at efterspørgslen efter rehabiliteringsforløb på Center for Diabetes i de kommende år vil stige til 2.000 pr. år. Dette medfører, at der skal etableres nye og større fysiske rammer til Center for Diabetes, hvis centret skalkunne imødekomme den stigende efterspørgsel og samtidig realisere målsætningerne i Københavns Kommunes Sundhedspolitik (Handleplan for type 2-diabetes 2016-2019)”
- Jeg ønsker oplyst, om der ligger flere skuffeplaner hos SOF vedrørende patientoptaget i det nye center, herunder om intentionen er, at centeret skal stå for yderligere rehabilitering i København.
På mødet i refencegruppen d. 4. maj blev det oplyst, at det hele tiden har været intentionen, at diabetes- og hjertepatienter skulle behandles i det nye center – en oplysning, som ikke er blevet delt med borgerne – hverken på møder, i materiale ifm Helhedsplan eller Lokalplan eller med vores Lokaludvalg. Og en intention, som heller ikke blev delt med forligspartierne tilbage i 2018, hvor budgetforlig 2019 blev drøftet.
- Jeg ønsker oplyst, hvorfor Center for Diabetes skal placeres på Nørrebro.
På borgermødet ifm Helhedsplanen sidste år blev vi informeret om, at Nørrebro var valgt som lokation, fordi der var flere diabetespatienter i denne bydel. Af SOU april 2019 fremgår, at diabetespatienter fra det eksisterende center er fordelt ligeligt på alle bydele. Og ser man på fordelingen af hjertepatienter på bydele, har Østerbro den største andel. Derfor synes denne argumentation ikke at holde vand.
- Jeg ønsker oplyst, hvilken trafikanalyse, der ligger til grund for Lokalplanen for det nye center i Møllegade.
Rambølls trafikanalyse bliver offentliggjort i april 2019 og må derfor være foretaget før denne dato. I samme måned – samme år – vedtager SOU at udvide centeret fra det til os oplyste 1.800 diabetespatiener til 2.600 hjerte- og diabetespatienter – en opskrivning på mere end 40%. Derfor kan Rambøll analyse ikke afspejle dette nye meroptag af patienter. Vi må kunne forvente yderligere mertrafik med det væsentlige meroptag af patienter og vil gerne oplyses herom.