Høringssvar vedrørende De Gamles By - lokalplan kendt ugyldig
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Jeg er imod opførelsen af et diabetescenter i de gamles by. For det første opføres der et kæmpestort diabetescenter ved det nye Herlev Hospital, desuden er der andre steder, hvor opførelsen af et sådan forstyrrer byrummet og de grønne arealer langt mindre. De gamles by er et rekreativt område for mange borgere og børn på Nørrebro, samtidig med at områdets ældre plejehjemsbeboere ikke vil få gavn af et stort prestigeprojekt på området. Vingelodden, grunden ude ved Nørrebro St, Beauvaisgrunden eller flere andre ledige steder må betragtes som mere oplagte muligheder for et så stort projekt, som ellers virkelig vil betyde en forringelse i byrummet for borgerne på Nørrebro.
Vi har i den grad brug for grønne åndehuller i byen, brug for områder, hvor der ikke er tæt og høj bebyggelse, men i stedet roen fra gamle, smukke bygninger og grønne arealer.
Desuden forudser jeg, at et center hurtigt vil udvokse sin kapacitet, hvorfor det bliver et tidsuholdbart projekt.