Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende De Gamles By - lokalplan kendt ugyldig
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Københavns Kommunes planer om at inddrage yderligere grønne arealer er imod de politiske ambitioner om at gøre København til den førende grønne storby i verden. København har færre grønne arealer end andre sammenlignelige hovedstader og derfor bør I gøre mere for at bevare de grønne arealer.
Derudover har Sundhedsborgmesteren i hele forløbet oplyst om at antallet af patienter på Diabetescenter maksimalt skulle være 2000, nu er dette tal hævet til 2800 uden at der er foretaget konsekvensberegninger for luftkvalitet og trafikale forhold i de små gader i området. Som borger opleves det uvederhæftigt at blive inddraget i en proces, hvor borgmesteren konsekvent giver urigtige oplysninger og når det endelige beslutningsoplæg foreligger hæver tallene betragteligt. Den politiske aftale om budget 2019 er indgået i forhold til et diabetescenter og denne præmis er nu ændret substantielt. På den baggrund kan aftalepartierne ikke længere være bundet af den aftale, når SF alene har ændret i forudsætningerne.
Vi ønsker som naboer til et af de tættest bebyggede områder i København at de grønne områder bevares, samt evt. nyudvikling sker, således at det skaber merværdi til lokalområdet. Der er allerede bygget et stort forskningstårn (Panum) på 80 m, samt et cancer-center i området, som tjener hele København. Derfor ønsker vi at den eksisterende bygning i Møllegade bliver restaureret og brugt til et lokalt formål og ikke til endnu en fælles funktion for hele byen, som skaber yderligere trafik og forurening.