Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende De Gamles By - lokalplan kendt ugyldig
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
En helhedsplan bør kunne tilgodese bevarelse af de i forvejen begrænsede grønne områder på Nørrebro ved ikke at omdanne dem til bebyggelse eller parkering. Argumentationen med at et diabetes center skal være let tilgængeligt ved at være placeret i den bydel der besidder flest diabetikere er relevant, men det er ikke en tilgængelig placering hvad angår offentlig transport, parkering mv. der findes hverken metro eller s-tog nær ved og området er i forvejen belastet af færre parkeringspladser end antal biler registreret i området. Ydermere betragtes krydset i den anden ende af Møllegade mod guldbergsgade som farligt hvilket ikke vil blive bedre af at trafiktilførslen til området øges. I forhold til de diabetes patienter der skal bruge centeret savner jeg argumentation for nærheden med deres øvrige aktiviteter i fx steno diabetes centre og fx ambulatorierne på BBH og frb hospital. Initiativet virker isoleret tænkt hvilket på ingen måde understøtter det tilbagevendende behov for at tilgodese brugernes reelle behov for sammenhæng i deres hverdag, således at deres sygdom ikke bliver centrum i deres liv men tværtimod at sygdommen passes ind i deres liv.