Høringssvar vedrørende De Gamles By - lokalplan kendt ugyldig
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Det er ærgerligt, at man fra Københavns Kommunes side ikke tilgodeser de sidste rester af Nørrebros – og resten af byens – grønne områder, når man vil opføre både skole og diabetescenter i de Gamles By. Dels fordi det fratager københavnerne muligheden for at kunne ånde i egen by, men også fordi at det tilfører endnu mere trafik til en i forvejen tungt befærdet bydel. Det burde kunne lade sig gøre at udbygge sundheds- og skoleområdet samtidigt med, at man har øje for de grønne oaser. For eksempel kunne man have lagt diabetescenteret nær Bispebjerg Station – og Hospital – frem for at placere det i en af Nørrebros mest historiske bydele. Det virker umiddelbart mere logisk rent logistisk og bymiljømæssigt at lægge centeret dér frem for i de Gamles By.