Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Ørestad Syd tillæg 4 - lokalplan 398-4
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Mine bemærkninger til forslaget om tillæg til lokalplan ligger i forlængelse af de andre høringssvar angående at anlæggelse af institutionen vil føre til gener for trafikafvikling ad Ørestads Boulevard/Otto Baches Allé. Jeg kan derfor tilslutte mig høringssvar 3, 4, 6 og 11 angående trafik- og parkeringsgener, og høringssvar 5 angående etablering af en eventuel sti fra Ørestad Syd til daginstitutionen, hvis den bygges som foreslået.
Placeringen af institutionen virker særdeles uheldig i forhold til trafikafvikling og mangelfuld i forhold til at sikre tilstrækkelig parkering. Forslaget henviser selv til, at der skal etableres parkeringsmuligheder i parkeringshus i Ørestad Syd. Dette scenarie virker næppe realistisk, og risikoen er, at kortidsparkering vil ske på parkeringspladser i Tårnby Kommune beregnet til Naturparkens gæster. Alternativt, at der vil ske ulovlig parkering i tilknytning til institutionen med gener for den generelle trafik og trafiksikkerheden, samt kødannelse og forsinkelse i trafikafvikling især i myldretiden på Ørestads Boulevard.
Placeringen i nærheden af en tæt trafikeret vej kan også give trafikstøj, der overstiger grænseværdierne (jvf. forslagets side 12), og kræver en grundig undersøgelse af om normer for luftforurening overholdes. Både angående støj- og luftforurening bør det ikke være nok at tage udgangspunkt i den nuværende situation, men også et beregnet scenarie ved en udvidelse af Ørestads Boulevard fra 2 til 4 kørebaner, der må formodes at give mere trafikstøj og en højere grad af luftforurening fra gennemkørende trafik.