Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Ørestad Syd tillæg 4 - lokalplan 398-4

Oprettet: 25. marts 2021
Svarnummer:
6

Indsendt af

Steffen Holmer Glyseth

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg tilslutter mig høringssvar 3, 4 og 5. Særligt problematikken vedr det trafikale, som ikke kan klare det yderligere pres, som institutionen vil medføre. Der vil ydermere ikke være nok kapacitet på korttidsparkering, når alle børn afleveres/afhentes inden for nogenlunde samme tidsrum.

Udover tilslutningen til de tre omtalte høringssvar har jeg følgende bekymringer:

- Udearealet er ikke tilstrækkeligt. Jo vidst er der tale om et på papiret opnået godkendt areal, men da udearealet på taget (til de mindste) formentlig vil ende med kun at være "halvt brugbart" - ligesom det er tilfældet med mange andre tag-legepladser i området - så vil det ende med at alt for mange børn vil skulle bruge udearealet i grundplan samtidig. Det er ikke tiltalende for de mindste vuggestuebørn, at de skal dele udeareal med så mange større børn.

- Ligesom høringssvar 5 beskriver, så vil størrelsen være påfaldende stor. Med et barn der om to uger starter op i barakkerne i vuggestuen har vi allerede ud fra tegningerne overvejelser om, at en evt efterfølger ikke skal gå i samme institution - af frygt for at blive overrumplet og være den helt lille i en kæmpe flok. Den bekymring må rigtig mange sidde med, når en så stor børneflok skal dele så relativt få kvadratmeter - særligt udendørs. Hvad gør man anderledes på denne tag-legeplads i forhold til øvrige?

- Grunden er relativt langt fra al beboelsen i området, hvis man er tvunget til at aflevere/hente uden bil (vi er mange der tager bilen i forbindelse med arbejde). Det er ikke attraktivt tidsmæssigt, at trafikforhold og korttidsparkering er SÅ ringe tænkt, da man vil tvings til enten at bidrage til de farlige u-vendinger eller skulle gå, i mit tilfælde, 1 km hver vej for at skulle tilbage til parkeringshus og hente bilen.