Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Lille Istedgade-karreerne tillæg 1 - lokalplan 259-1
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Jeg er helt enig med mine naboer. Det ville være skrækkeligt, hvis Mændenes Hjem blev bygget større og med tagterrasse. Mere plads = flere brugere. Jeg er helt med på, at vi selv har valgt at bo her og at Istedgade er som den er. Men jeg mener, at der skal være plads til alle. Jeg skulle mene, at vi naboer udviser stor tålmodighed og mangfoldighed til brugerne af Mændenes hjem. Desværre føler jeg ikke, at brugerne af Mændenes hjem udstråler nogen form for respekt over for os som bor her. Alt for mange gange er vores opgange blevet brudt op og vi har haft ubudne gæster, som i den grad ødelægger dele af vores hjem. For ikke at tale om hvor ubehagelig og grænseoverskridende det er at have en stofmisbruger så tæt på sin hoveddør. Der er så ekstremt ulækkert rundt om mændenes hjem. Det flyder med sprøjter, flasker og skrald. For ikke at tale om menneskelige efterladenskaber overalt hvor vi bor.
Jeg savner at de mennesker, hvis liv desværre er endt på Mændenes Hjem, udviser mere hensyn til os som bord her. På den måde kunne der blive plads til alle.
Jeg føler, at der er kommet flere stofmisbruger, alkoholiker og hjemløse på gaden efter H17 stofindtagelsesrummet i den grå kødby er åbnet. Det samme ville jeg frygte, at der gjorde vis Mændenes hjem blev udvidet.
Jeg mener ikke at mændenes hjem skal lukkes eller flyttes, det hører til på Istedgade, men jeg mener bestemt heller ikke at der er behov for en udvidelse.
Med venlig hilsen Julie