Kommentarer til Københavns Kommunes oplæg til LGBTI politik
Vi har i LGBT Danmark gennemgået oplægget til den fremsendte politik og har nedenstående kommentarer til oplægget.
Vores kommentarer ligger i 5 dele, der dækker senior området, AURA, arbejdsmarkedsindsatsen og en samlet husning af byens forskellige politiske, sociale og kulturelle organisationer af varig karakter. Den femte kommentar er udfærdiget i samarbejde med Pan Idræt.
1) For senior området har vi fra vores senior politiske udvalg dennekommentarer til Sundheds- og omsorgsforvaltningens forslag (side 21):
Seniorpolitisk Udvalg i LGBT Danmark mener, at det er udmærkede forslag, der nævnes i planen. Dog savner vi prioritering af uddannelse i LGBTI+ -viden på seniorområdet.
Først og fremmest i opfølgning af regnbueprofilen på Slottet, som fra begyndelsen fik mulighed for at give personalet et kursus i normkritisk LGBTI+ - kundskab. Som bekendt er der ret stor udskiftning af personale på plejecentre, så det i dag er en mindre del af personalet, som har gennemgået kurset.
Det er en uheldig situation, da profilen jo lover LGBTI+ -personer et personale med særlig viden om deres livsomstændigheder.
Dette betyder at personalet løbende behøver opdatering, samt at nyt personale snarest efter ansættelsen gennemgår kurser, så de kan leve op til beboernes rimelige forventninger.
Desuden er der indtil nu ret få åbne LGBTI+ -personer, som har søgt og fået bolig på Slottet. Det skyldes formentlig disse personers manglende viden om muligheden - men især hos visitatorerne er det vigtigt at have denne viden, da de kan være med til at åbne for valg af plejehjemsplads.
Vi forestiller os, at ledende visitatorer kan deltage i kurser, samt at de kan viderebringe information til kolleger blandt andet via den pjece, frivillige på Slottet har forfattet om, hvorfor et LGBTI+ -tilbud er vigtigt.
Derudover mener vi at plejepersonale bør være forberedt på mødet med LGBTI+ -personer på alle kommunens plejehjem samt i hjemmeplejen, og på rehabiliteringscentre og dagcentre. Derfor bør kurser indgå både i efteruddannelse af kommunens ansatte samt i uddannelsen af sosu-hjælpere og -assistenter.
Det skal understreges at afholdelse af kurser, samt undervisning, uddannelse og efteruddannelse bør financiers og ikke varetages af frivillige, da hverken kvalitet eller driftssikkerhed herved kan garanteres.
2) For planens referencer til foreningens projekt AURA har vi følgende kommentar (side 19):
AURA’s reference forvaltning bør i højere grad ligge i Børne- og Ungdomsforvaltningen om end det giver mening at have en delvis reference også til Social- og Omsorgsforvaltningen. Samlet bør indsatsen på området understøttes i begge forvaltninger, men med en understregning af, at brugergruppen ikke kun i specielle og ikke i alle tilfælde omfattes af Social- og Omsorgsforvaltningens forvaltningsområde.
En af udfordringerne i kapitlet, der omhandler unge-segmentet ikke mønter sig på initiativer på "tilbudsplan" til unge, der bryder med normerne, men overvejende er på et "undervisningsniveau".
Den største kritik er selvfølgelig, at det ikke fremgår af teksten, at kommunen budgetterer med sin støtte. Det er især ærgerligt. Formuleringen i udkastet lyder:
"Forvaltningen giver støtte til, at LGBT Danmark opbygger og styrker sociale fællesskaber blandt unge LGBTI+ personer gennem sociale aktiviteter i Café Aura for at skabe et frirum, hvor de unge kan være sig selv."
Kommunen skal forstå, at det ikke er muligt at opbygge og styrke sociale fællesskaber blandt unge LGBTI+ personer, hvor rammerne ikke er kvalitetssikret og aktiviteterne ikke er attraktive for de unge at deltage i. Ved andre initiativer fremgår det med tekst, at der følger midler med i kommunens støtte, ved denne formulering:
"Det bemærkes, at gennemførelse af initiativet forudsætter finansiering."
Den formulering er udeladt ved AURA.
3)
Med henvisning til siderne 22 og 24, vil vi gerne fremhæve, at det i vores optik aldrig kan være et ansvar, der pålægges den enkelte medarbejder at gå til ledelsen i relation til LGBTI-spørgsmål på arbejdspladsen.
Der ligger altid en asymmetrisk magtposition mellem medarbejder og ledelse. Vi mener at det er nødvendigt at opkvalificere og udvikle, ikke kun LGBTI inklusionspolitikker, men også at kompetence udvikle såvel medarbejderrepræsentanter som ledelsesrepræsentanter i alle kommunens MED- og Samarbejdsudvalg.
På samme måde mener vi heller ikke at E-learning og frivillige personaleklubber, der oprettes om en gruppe af medarbejdere selv tager initiativ hertil, er problematisk og uambitiøst.
Der bør indføres ensartede politikker for alle kommunens arbejdspladser og sikres en fokuseret og ledelsesdrevet implementering af inklusionspolitikker.
4) Lokaler til sociale, kulturelle og rådgivningsmæssige tilbud til LGBTI+ borgerne i Københavns Kommune.
Der nævnes en række organisationer og tilbud af social og kulturel karakter (side 15), der dækker over en række områder fra integration til events, som eksempelvis Copenhagen Pride.
Københavns Kommune faciliterer en række kulturhuse, der for en dels vedkommende centrerer sig om specifikke temaer eller særlige kendetegn.
Et LGBTI-kulturhus ville kunne rumme både en stor del af de nuværende tilbud, der nævnes i den nuværende tekst, såvel som en lang række yderligere kulturelle og sociale tilbud og lægge rum til aktiviteter, der ikke er event-, men netværks-orienterede.
Rådgivning og gruppeaktiviteter af ikke-event karakter, der understøtter både ungdoms- og senior-segmenternes behov for netværksopbyggende aktiviteter, har behov for fysiske rammer at fungere under.
Dette initiativ vil kræve financiering.
5) Idræt og fritidslivet i Københavns Kommune
Statistikker viser at op mod 30% af den voksne heteroseksuelle og cis-kønnede befolkning dyrker idræt og motion i deres fritid. Dette øger både livskvalitet og forbedrer den generelle fysiske og psykiske sundhed og skaber positive sociale relationer.
Det samme tal for LGBTI-personer ligger på under 10%.
Det bør være en naturlig del af kommunens fokus, at gøre det mere tiltalende for LGBTI-personer at dyrke idræt og motion, ved i større grad at sikre, at kommunens faciliteter også er til rådighed for dette segment, dette både i forhold til faciliteterne i sig selv, såvel som tidspunkterne disse kan tilgås og benyttes. Derudover bemærker vi at København var vært for WorldOutGames i 2009 og dette kunne nævnes i tidslinjen samt at EuroGames 2021 som den anden halvdel af megaeventet Copenhagen 2021 sammen med WorldPride 2021 kan skrives ind som pejlemærke for fremtiden.
