Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Østre Gasværk Kvarteret - lokalplan nr. 545
Oprettet:
1. december 2016
Svarnummer:
48
Indsendt af
Sarah & Vibe Primdahl Tønnes
Postnr.
2100
By
København Ø
Høringssvar
Bekymringer vedrørende vedr. lokalplanforslag med forslag til kommuneplantillæg og miljørapport – i Østre Gasværk Kvarteret
VI har i 2,5 år været naboer til Østre Gasværk idet vi er bosat i kvarteret omkring Gasværksgrunden i Andelsforeningen overfor Gasværket. Vi er bekymrede over, hvad lokalplanens trafikale ”løsning”, i forbindelse med lokalplanen, vil have af konsekvenser for lokalområdets beboere på og omkring Nyborggade og Svendborggade.
Det særlige ved dette naboskab er luften, det grønne område på Gasværksgrunden og Østre Gasværk Teater, som bringer noget helt særligt til kvarteret. Hele sommeren har teatret fremført forestillingen Cykelmyggen Egon. Både eftermiddage og aftener har Nyborggade været fyldt med forventningsfulde børn og voksne, som er stimlet sammen på Nyborggade og har siddet på borde foran teatret og på halvmuren. Nyborggade er i dag en fredelig gade, hvor der netop er plads til at teatrets gæster kan nyde deres mad på træborde og bænke foran teatret i rolige og hyggelige omgivelser foran den fantastiske historiske bygning. Midt på Østerbro er der skabt et unikt rum for kultur og hygge. En atmosfære, som allerede er truet af at bilister forsøger, at benytte Nyborggade som en ”smutvej” for at slippe for lyskryds og trafik på Strandboulevarden. Vi anerkender vigtigheden af, at unge og børn skal røre sig og spille fodbold og gerne vil have en skøjtehal – men vi har en kulturel perle på Nyborggade, som vi vil synes vi skal passe på. Som de trafikale forhold er nu, er der begrænset kørsel på Nyborggade og Svendborggade. Vi ønsker at gøre opmærksom på – at man med lokalplanen står til at ødelægge denne unikke atmosfære. Det er meget tung trafik, som ifølge planen skal finde sted på nogle små veje.
Det må være muligt at finde en løsning, som ikke kun tilgodeser sportslige interesser i området. Det er bekymrende med fjernelse af grønt område og den lille legeplads, som i dag er etableret for enden af Svendborggade. Vi har brug for grønne områder, som alle kan benytte på lige fod i Københavns Kommune. Der bor mange børn i området, som har stor glæde af disse i dag.
Vi støtter i øvrigt høringsforslaget fra Bestyrelsen for Andelsforeningen Strandboulevarden 132-144 m.fl., 2100 Kbh. Ø – indsendt d. 27.10.16 samt høringssvar fra mange andre bekymrede beboere – herunder særligt Jan Nybroe - indsendt d. 11.11.16
Vi håber, at I i Københavns Kommune også vil høre på os som naboer, der lever i lokalområdet og kender til hverdagen her.
Med Venlig Hilsen naboerne,
Vibe og Sarah Primdahl Tønnes