Høringssvar vedrørende Ændringsforslag til Krimsvej tillæg 1
Oprettet:
19. september 2015
Svarnummer:
8
Indsendt af
Rune Eliasson
Postnr.
2300
By
København S.
Høringssvar
Nej tak til "Ændringsforslag til Krimsvej tillæg 1".
Jeg ønsker gældende lokalplan og de forudsætninger jeg købte hus udfra bevaret. Jeg finder det fortsat uacceptabelt, at Københavns Kommune vil påføre beboerne på Krimsvej 13 store skygge- og indkigsgener ved at ændre anvendelse for Krimsvej 15 til beboelse og samtidig fordoble etageantallet. At forvaltningen nu forslår, at kile en smal sti ind mellem bebyggelserne på Krimsvej 13 og 15 ændrer ikke herved. Der vil stadig være øgede skyggegener fra en ekstra etage, mens indkigsgener nu både vil komme fra stiens trafikanter og fra de bagvedliggende boliger. For at gøre ondt værre vil forvaltningen for at få plads til både sti og bolig nedlægge 1 af områdets i alt 6 tværveje. Det vil øge presset på vejen ud for Krimsvej 13, som i forvejen er livsfarlig at færdes på og alt for lille til at tjene som intern fordelingsvej.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar fra sidste høring, som fortsat er aktuelt (http://blivhoert.kk.dk/svar/9902).
Med venlig hilsen
Rune Eliasson
Krimsvej 13C