Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Kære politikere i BUU og medarbejdere i BUF Jeg er pædagog og arbejder på Bellahøj Fritidscenter (BFC) - en stor, selvejende fritidsinstitution tilknyttet Rødkilde Skole. Her mod afslutningen af 2. høringsperiode sidder jeg med en følelse af at have været til eksamen – vel at mærke uden at kende pensum og uden at vide, hvad der skal til for at bestå. På baggrund af de implementeringsforslag for fremtidens fritidstilbud ved Rødkilde Skole, der er udarbejdet, og ikke mindst på baggrund af de begrundelser for reformen, der angives, vil jeg stille nogle spørgsmål, som jeg håber, I vil reflektere over, inden I beslutter jer for at fratage byens børn deres frirum i den mangfoldighed af fritidsinstitutioner, der findes i dag. Hvorfor har I valgt at vedtage en principbeslutning om ledelsessamarbejdet mellem skolelederne og institutionslederne uden at inddrage disse? Det er dårlig ledelse – og dårlig stil i en kommune, hvor flertallet af vælgerne har sat deres kryds ved et parti til venstre for midten med begrundede forventninger om en politik på børne- og ungdomsområdet, som modsvarer Borgerrepræsentationens sammensætning. Hvorfor talte I ikke med ledelsesgrupperne på de enkelte skoler og fritidsinstitutioner, inden de lokale forslag blev udarbejdet? Som forslaget ser ud i dag, skaber I usikkerhed og utilfredshed hos medarbejdere og ledere over hele byen - og utryghed hos børnene, som dagligt giver udtryk for deres bekymring for fremtiden. Hvorfor har I fravalgt at undersøge, hvilke institutioner og institutionstyper, forældrene i et givet skoledistrikt rent faktisk foretrækker? Det burde være ret enkelt at se på indskrivningsønsker og ventelister på de enkelte institutioner. Hvorfor har I finansieret implementeringen af skolereformen i København ved massive besparelser på fritidsdelen? De få skolepædagogtimer, der er tilført skolerne, skal deles mellem rigtig mange børn – på Rødkilde Skole 6 halvtids skolepædagoger til over 740 børn – hvilket i praksis betyder, at en skolepædagog eksempelvis skal levere understøttende undervisning til en klasse på 28 børn alene. Heldigvis har vi stadig timerne til Stærkt Samarbejde, som i dette skoleår overvejende er blevet brugt til at sikre, at det er voksne nok sammen med børnene i de sidste lektioner. Det er tankevækkende, hvor meget fritidshjemsbørnene inden sommerferien kunne nå at lave på fritidshjemmet i det samme tidsrum – med mange flere voksne. For mig som pædagog er det uforståeligt, at processen med at reformere fritidsområdet bliver grebet an, således at alle de overordentlig kompetente ledere og medarbejdere på hele området tvinges ud i en kamp for overlevelse i stedet for at blive inddraget i et konstruktivt, fagligt funderet udviklingsarbejde. Men måske er det nemmere på den måde. Pædagoger og lærere har nemlig holdninger til, hvad der er godt for børn. Med håbet om, at Bellahøj Fritidscenter kan bestå! Mange bekymrede hilsner Laura Krogh Jensen