Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud
Oprettet:
1. maj 2015
Svarnummer:
996
Indsendt af
Mian Nørhave Hansen
Virksomhed / organisation
Garvergården
Postnr.
1661
By
København V
Høringssvar
Jeg skriver dette høringssvar fordi jeg er dybt bekymret for at mine børn skal gå på en kæmpe KKFO.
Min datter Lina Nørhave Frost går på Gavergårdens fritidshjem og i 1. klasse på Tove Ditlevsens skole.
I løbet af hendes tid som børnehavebarn i Børnehaven "Hestestalden", kom pædagogerne til os forældre og fortalte, at Lina stort set ikke kom til de voksne. Lina forsvant i mængden, fordi hun ikke gjorde opmærksom på sig selv. Jeg glemmer aldrig denne kommentar fra en pædagog:" Vi ligger stort set ikke mærke til hun er her!" Det skar i mit hjerte!!
Da det blev fritidshjems tid for Lina søgte jeg specifikt om at hun kunne komme på Garvergården, trods hun ikke har gået der i vuggestue eller børnehavn. Heldigvis fik hun plads og fra dag et, var hun glad for at være der. Vi som forældre er glade for at se, at hun kan interagere med de voksne og være tryg nok til at spørge om hjælp osv. Garvergården ser det enkelte barn og forstår hvordan de skal give individuel hensyn.
Lina er et sensitivt barn og selv i skolen får vi beskeder om, at hun skal lære, at turde at række fingeren op og børnehaveklasselæreren sagde til en samtale, at hun skulle huske Lina for ellers ville hun forsvinde i mængten.
Jeg ved, at Lina ikke er det eneste barn der er særlig sensitivt og/eller introvert af personlighed og derfor ikke vil kunne trives på en kæmpe KKFO.
Der er en grund til, at der findes små fritidshjem og der er en grund til ,at vi som forældre vælger, at vores børn skal gå der, det er ikke bare for hyggens skyld. Det handler om trivsel og muligheder for at vores børn bliver set på og anerkendt som dem de er. de små fritidshjem er særlige vigtige for dem der er særlige sensitive og holder sig for sig selv.
Jeg ved, at min datter vil være et barn der forsvinder i mængden, det stikker langt ind i hjertet at tænke på. Børn bør ses som det individ de er og børn er forskellige og kan klare forskellige udfordringer også socialt. Introverte personligheder bliver drænet for energi hvor der er mange mennesker, larm og uro, de personer vil ønske sig væk og når de kommer hjem, ønsker de kun at blive hjemme for sig selv. For de personligheder kan en kæmpe KKFO være med til at børn fravælger at være sociale i fritiden.
Jeg håber I lytter og læser og beslutter med fornuften.
Tak fordi I tog jer til til at læse det her!
Med venlig hilsen
Mian Nørhave Hansen
mor til Lina