Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud
Oprettet:
26. april 2015
Svarnummer:
213
Indsendt af
Julie Strecker Leitner
Virksomhed / organisation
Børnehuset Vor Frue
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Angående Børnehuset Vor Frue:
Vi er forældre til Ludvig 3 år i børnehaven og Vitus 6 år i fritidshjemmet i Børnehuset Vor Frue. Vi har med stor uro fulgt debatten og processen angående ’Organisering af fremtidens fritidstilbud’. Vi vil gerne komme med vores besyv til, hvorfor det er en rigtig dårlig ide at skille børnehave og fritidshjem ad i Børnehuset Vor Frue.
Børnehuset Vor Frue er en meget unik perle i det gamle København. Huset, dets ledelse og dets personale har en ganske særlig ånd, der sikrer et stabilt og solidt miljø for begge vores drenge. Børnehaven og fritidshjemmet drager stor fordel af hinanden igennem søskenderelationer, tværfaglige aktiviteter, dedikeret personale der kender alle børn i huset og en flok forældre der i den grad har tilvalgt institutionen netop på grund af dens mangfoldighed. Vores drenge er halvt østrigere og går sammen med en masse andre nationaliteter – dansk, engelsk, tysk, spansk, ukrainsk er blot nogle af de sprog der giver genlyd i huset, når man afleverer og henter ungerne. De har en hverdag, hvor de skal forholde sig til og relatere til andre nationaliteter, deres vaner og deres måde at se verden på. Det er et stort plus, at give vores børn denne mangfoldighed i deres udvikling.
Ydermere giver integrationen af børnehave og fritidshjem en ansvarlighed hos de store børn og en tryghed hos de små, når de skal lære de sociale færdigheder. Vores drenge drager stor nytte af at have hinanden i hverdagen og vi er dagligt vidne til situationer, hvor ældre børn drager omsorg for de mindre og hvor de mindre spejler sig i de større og lærer nye spændende ting.
At ændre på integrationen i Børnehuset Vor Frue vil være en katastrofe for mange – men især for husets børn som vil få revet en meget essentiel del væk fra deres mangfoldige hverdag. De vil miste mere, end de vil få.