Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Katrinedals Skole - Supplerende høring

Oprettet: 16. marts 2014
Svarnummer:
3

Indsendt af

Jakob Lundsager

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Vi har modtaget supplerende høring vedrørende lokalplanforslag om Katrinedals Skole. I forhold til det tidligere materiale mangler vi en del informationer. Det står således ikke klart, hvor højt det påtænkte byggeri forventes at være. Som nabo (Randbølvej) er det naturligvis af stor interesse, hvor højt byggeriet forventes at blive. I modsætning til tidligere er der heller ikke vedlagt skyggeplaner eller lignende. Det er derudover også af stor betydning, hvor tæt på skel, bygningen forventes at skulle placeres. Det udsendte materiale lider dermed af mangler, så det er vanskeligt at danne sig et fyldestgørende indtryk af planerne. Vi må grundlæggende pege på, at det vil påvirke os naboer betydeligt, hvis der bliver tale om et byggeri, der er højere, end det midlertidige byggeri, der i øjeblikket er placeret på grunden. Det er ud fra det foreliggende materiale vanskeligt at se klare fordele ved at placere byggeriet tæt på skel fremfor at placere det mere centralt på det tidligere udpegede byggefelt. Dermed vil man ikke genere de berørte beboere og samtidig kunne opretholde en sammenhængende arkitektur. Det er i forslaget benævnte stadion kunne placeres tæt på skel også. Mvh. Jakob Lundsager