Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Godthåbsvej - udvidet høring

Oprettet: 12. november 2013
Svarnummer:
40

Indsendt af

Dorte Christjansen

Virksomhed / organisation

Boligejer Vendsysselvej

Postnr.

2740

By

Skovlunde

Høringssvar

Jeg vil gerne gøre indsigelser mod det foreslåede byggeri på Godthåbsvej 205-207. Hvorfor skal byggeriet være så overdimensioneret? Hvor bliver sjælen af i nybyggeri nu om dage? Og hvad skal vi med flere dagligvarebutikker - Skulle vi ikke hellere værne om dem vi allerede har. SuperBest, Irma og Netto ligger pænt fordelt på begge sider? Støj fra den højt placerede tagterrasse tilhørende ungdomsboligerne og fra lastbiler, der kommer med varer døgnet rundt, tvivler jeg på nogen politikere selv ville ønske sig at være naboer til. Ungdomsboliger vil der altid være behov for, men de unge er mere mobile og lettere at placere. Hvad med de ældre? Var det ikke mere passende at opføre ældreboliger med elevator (ikke i 22 meters højde), så de ældre kan blive i nærmiljøet og eget hjem længst muligt, også selv om de er gangbesværet. Og hvad med den tunge trafik det vil medføre på de omkringliggende veje hvis endnu et supermarked skal etableres her? Det kan ikke undgås at Vendsysselvej, Himmerlandsvej og Frederiksgårds Allé bliver smutveje specielt set i lyset af, at venstresving fra Godthåbsvej ad Frederiksgårds Allé er forbudt. Københavns Kommune har allerede valgt at opføre ucharmerende pavilloner til 62 vuggestuebørn på Vendsysselvej 18-20 (i første omgang!!!) UDEN at der er taget hensyn til, hvad det giver af øget trafik på vejene omkring og UDEN at tænke på de parkeringsgener det giver de fastboende i området, da der IKKE er kalkuleret med parkering inde på matriklen. Det bliver intet problem, siger de – Men vi får se!!!!!!!! Vi er mange der håber Københavns Kommune vælger at lytte til de mange fornuftige indsigelser der er kommet i denne høring og frafalde lokalplanforslaget og indse det fornuftige i, at bevare det hyggelige miljø omkring Grøndals Torv, og ikke kun tænke kommercielt som det er blevet så moderne nu om dage. Venlig hilsen Dorte Christjansen