Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Godthåbsvej - udvidet høring
Oprettet:
4. november 2013
Svarnummer:
24
Indsendt af
Susanne Christiansen
Postnr.
2400
By
København NV
Høringssvar
Jeg vil gerne bidrage med to indsigelser imod byggeriet:
1. At sætte en meget stor og massiv firkantet kasse midt i kvarteret er et voldsomt brud på områdets arkitektoniske udtryk. Jeg er helt uenig i, at byggeriet danner en harmonisk helhed med den eksisterende bebyggelse, som der står i forslaget til lokalplanen. Det modsatte er tilfældet, vil jeg mene. Alene det flade tag med hvad der end måtte komme af tekniske nødvendigheder ovenpå, vil gøre byggeriet helt fremmed for kvarteret. Jeg forstår behovet for ungdomsboliger, men at forøge højden på byggeriet så massivt i forhold til de bygninger, der ligger ved siden af, vil i den grad skabe en uharmonisk randbebyggelse.
2. Det er muligt, at bebyggelsen vil afskærme de bagvedliggende villakvarterer mod trafikstøj, men den vil formentlig blive erstattet af støj fra de unges forårs- og sommerfester på taghaven, for dem er der, så vidt jeg kan se, ingen afskærmning for;-)