Høringssvar vedrørende Livgardens Kaserne - lokalplanforslag ikke vedtaget

Som Chef for Livgardens Vagtkompagni skal jeg hermed udtrykke min uforbeholdne støtte til byggeriet af øvefaciliteter til Livgardens Musikkorps. Forståeligt nok kæmper naboerne til kasernens område for at sinke og allerhelst stoppe projektets virkeliggørelse. Det ville jeg med stor sandsynlighed også gøre, hvis min udsigt til det skønne Rosenborg, for slet ikke at tale om min ejendomsværdi tilsyneladende blev bragt i fare. Jeg har deltaget i de to afholdte borgermøder og tillige fulgt indlæg i pressen såvel som høringssvar på kommunens hjemmeside. Jeg må indrømme, at jeg her har set en helt ny og for mig noget bekymrende side af det demokrati jeg som officer i Forsvaret, ofte med livet som indsats, har kæmpet for, og for at bevare. I den ellers udmærkede debat, har jeg oplevet hvad jeg kun kan opfatte som en dyb mistro til det (lokal-)politiske system og sågar en mærkværdig mistillid til Forsvaret og herunder Livgarden og Livgardens Musikkorps. Jeg må på det skarpeste tage afstand herfra. Ideen til byggeriet af et øvelokale/musikhus til Musikkorpset er ikke undfanget som følge af et hemmeligt møde, hvorunder forskellige muligheder for at genere naboer og brugere af Kongens Have i størst mulig grad blev planlagt - tvært imod ! Det planlagte byggeri er en ganske decimeret udgave af hvad det kunne have været, og i øvrigt også af et konkret projekt der for 10 år siden tog udgangspunkt i også Vagtkompagniets behov. Her var det planen, at også Musikkorpsets administration og omklædningsrum, samt ikke mindst Livgardens ret omfattende historiske samling (herunder med offentlig (gratis) adgang fra Gothersgade til samlingen) skulle have været indeholdt i et sådant byggeri. Det blev så ikke til noget, og derfor frigøres der bl.a. ikke plads på selve kasernen, som til dagligt huser ikke mindre en 300 værnepligtige og 75 fastansatte fra Vagtkompagniet alene. Til gengæld mister mit kompagni ifm. opførelsen af øvelokalet til Musikkorpset samtlige P-pladser til vore Lastbiler (som så skal henstilles på en anden kaserne i København), og vore busser skal stuves sammen i et hjørne op mod Gothersgade. Dertil mistes også yderligere et antal P-pladser til kompagniets køretøjer. På trods heraf, støtter jeg til fulde byggeriet. Musikkorpset har længe levet en omflakkende tilværelse, med vekslende øvefaciliteter. Musikkorpset er en del af den del af Livgardens virksomhed, som udgår fra Livgardens Kaserne i København og øvelokalerne kan derfor ikke ligge andre steder end på kasernen ! Og til de historieinteresserede, som der åbenbart også er en del af, vil jeg foreslå at kaserneområdet føres tilbage til begyndelsen af 1900-tallet. Derved ville jeg få den Syd-Vestlige del af kasernen der blev revet ned ifm. udvidelsen af Gothersgade tilbage. Ligeså ville jeg få det store eksercerhus som lå parallelt med Gothersgade på hele den Østlige side af kasernens område samt den høje mur på den anden side op til voldgaden tilbage, og det ville da være fantastisk. Hvis det ikke er tilfredsstillende, kunne re-etableringen af historikken så føres yderligere tilbage til 1770, uden offentlig adgang til Kongens have. Hvis det heller ikke slår til, kunne vi gå yderligere tilbage til år 1600, for så var der da ingen der kunne blive bekymret over manglende udsigt til Rosenborg Slot - vel ? Anvendelse af historiske argumenter som grundlag til at "aflyse" byggeriet høre efter min mening ingen steder hjemme her ! Men det er klart, at byggeriet bør tage stilmæssig hensyn til det allerede eksisterende. Jeg håber derfor man fra politisk hold vil fastholde den støtte der enstemmigt allerede er udvist til projektet, og herunder også se bort fra de uhørte indlæg i debatten som bevist forsøger at fordreje projekts omfang, og tillige tillægge militæret og andre interessenter skjulte motiver. Musikhuset vil uden tvivl være en stor gevinst for de brugere af Kongens Have, som ikke er hæmmet af særinteresser som f.eks, privat eller erhvervsmæssig beliggenhed, ejendomsværdi eller decideret politikerlede og mistro til militæret. Slutteligt håber jeg som Chef for Vagtkompagniet, at vi til stadighed kan bevare det ellers særdeles gode forhold til den langt overvejende del af vore gode naboer, samt at vi i fremtiden også vil være i stand til at blive ledsaget af de skønne toner fra vort musikkorps under march til og fra Københavns slotte. Med venlig Hilsen Søren P. Østergaard