Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Livgardens Kaserne - lokalplanforslag ikke vedtaget
Oprettet:
1. april 2013
Svarnummer:
348
Indsendt af
Dorte Jelstrup
Postnr.
1356 K
By
København
Høringssvar
Jeg er modstander er bygningen af øvelokalet for Livgardens Orkester af følgende grunde:
1) Jeg ønsker ikke bygning af øvelokale for Livgardens Orkester.
2) Jeg mener ikke, at fredningen af Kongens Have kan tilsidesættes under henvisning til et behov for et øvelokale.
3) Lukningen/flytningen af udgangen ved Gothersgade er både praktisk og æstetisk uhensigtsmæssig.
4) Bygningen af et "øvelokale" er en markant krænkelse af fredningen og mod mit ønske som beboer i København, Indre By.
5) Jeg mener, at bygningen bliver for høj/for stor og skæmmer den æstetiske udsigt og æstetiske oplevelse af Kongens Have og Rosenborg Slot. Efter min opfattelse er bygningen set ud fra et æstetisk synspunkt en katastrofe i forhold til den smukke og unikke havearkitektur, som er at finde i Kongens Have. Bygningen er endvidere en æstetisk katastrofe i relation til det omgivende urbane rum, som Kongens Have er placeret i. Bygningen er tillige et udtryk for desrespekt overfor dansk kulturarv, som Kongens Have og Rosenborg Slot jo er en del af. Bygningen i Kongens Have er i direkte modstrid med et generelt ønske om at bevare vigtige dele af dansk kulturarv.
6) Krænkelsen af fredningen ifm. dette byggeri vil åbne op for at der potentielt kan bygges og forandres yderligere i Kongens Have.
7) Den kommunale sagsbehandling virker på mig som borger forhastet/manipulativ/ mangelfuld og uden de nødvendige forundersøgelser, herunder undersøgelser af folkelig opbakning i lokalområdet samt en seriøs sondering af de æstetiske og kulturhistoriske forringelser, som bygningen vil medføre.
8) Jeg foreslår, at der bygges en Mock-up af "øvelokalet" i fuld størrelse som en del af en fair og åben behandling af sagen. En Mock-up vil gøre det klart i hvilket omfang, "øvelokalet" æstetisk set vil skæmme Kongens Have og forringe den æstetiske, kulturhistoriske og kulturelle værdi af Kongens Have samt Rosenborg Slot og det omgivende urbane rum.
9) Bygning af amfibie-scenen har på ingen måde udspring i et lokalt behov eller ønske. Jeg ønsker ikke en amfibie-scene og kender ingen i København, Indre By, som nærer dette ønske.
Jeg ønsker bestemt Livgardens Orkester de bedste øveforhold, men mener ikke, at det skal ske på bekostning af brug, fredning samt bevarelse af Kongens Have, herunder bevarelse af de æstetiske, kulturelle, historiske og kulturhistoriske værdier, som Kongens Have og Rosenborg Slot har i deres nuværende form.
Med venlig hilsen
Dorte Jelstrup