Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 1. april 2013
Svarnummer:
336

Indsendt af

lars vestergaard

Postnr.

2200

By

København

Høringssvar

Alternativerne til Livgardens musik-øvelokaler ved Kongens Have bør undersøges nøje før der træffes endelige beslutninger. 4 alternativer er ikke tilstrækkeligt undersøgt: Spørgsmålet om anvendelse af en formentlig snart forhenværende kirke til øvelokale, bør undersøges af mere uvildige instanser, end de berørte menighedsråd og Forsvarets Musiktilsyn, da disse er udprægede parter i sagen. Praktisk taget alle lokaler opført af hårde byggematerialer skal nødvendigvis akustik-reguleres af hensyn til musikkorpset. Akustikreguleringen vil være nødvendig uanset om lokalet er nybygget til formålet, eller er en ældre bygning, der skal ombygges. Behov for akustikregulering kan derfor ikke anvendes til generel afvisning af ”genbrug”. Det vides med rimelig sikkerhed at en eller begge af de nedenstående kirker tages ud af ordinær drift lige som Musikvidenskabeligt Institut fraflyttes. Hvis en af kirkerne ved forhandling mellem Forsvarsministeriet og Kirkeministeriet (Københavns Stift) endegyldigt nedlægges som kirke og friholdes for indvendige fredningstiltag, vil det være muligt at indrette en eller begge til musikøvelokale. Skt. Pauls Kirke er den enkleste at indrette og akustikregulere uden behov for væsentlige indvendige ændringer. Rummets volumen og gulvets længde og bredde er rigelig stor og opfylder musikkens ønsker. Loftet er vandret, således at en akustikregulering vil være let at gennemføre. Kirkepladsen vil være egnet til udendørs øvelser. Skt. Pauls Kirke er uden tvivl den letteste og billigste løsning på øvelokaleproblemet. Skt. Andreas Kirke vil være mulig at ombygge bl.a. ved fjernelse af den indvendige balkon, ”pulpituret”, men absolut ikke så let og relativt omkostningsfrit som Skt. Pauls Kirke. Hvælvingerne bør måske blændes af hensyn til akustikken, og være en udfordring for akustik-ingeniør og ombygningsarkitekt. Udvendigt vil kirken kunne bevares, men kirkerummet vil efterfølgende ikke ligne sig selv! Hvis viljen er til stede, kan det lade sig gøre. Musikvidenskabeligt Institut / Frimurerlogen, Klerkegade 2 har haft 2 store sale i fortiden. 1.sal ”Salgshal” 12 x 30 meter 2. sal ”Romersalen” 12x 24 meter De 2 sale har haft en rumhøjde på ca. 5 og 5½ meter. Gangafstand til Livgardens kaserne. Gangafstanden mellem de 3 eksisterende og antagelig ledige offentlige bygninger kan jfr. Google Maps fastslås til: 400 meter til Skt. Andreas Kirke, Gothersgade 148 / Nørre Farimagsgade. 900 meter til Musikvidenskab / Frimurerlogen, Klerkegade 2. 1000 meter til Skt. Pauls Kirke, Skt. Pauls Plads. Alle 3 ligger inden for Musikkorpsets ønskede gangafstand. Nedgravning af underjordisk øvelokale ved kasernen, er et folkeligt forslag om total nedgravning af en kælderbygning tæt forbundet med den eksisterende kasernebygning og dens faciliteter, evt. ved et glasinddækket elevator-trappetårn, hvilket vil spare en del på anlægsomkostningerne og kunne gennemføres uden væsentlige angreb på de eksisterende fredninger. Uddybende: Alternativerne er ikke belyst i tilstrækkelig dokumenteret omfang. Ingen kan fortænke Livgardens ledelse samt hele Musikkorpset i at fokusere på den absolutte løsning i form af et nybyggeri; men til forskel fra militæret hvor en given ordre adlydes, så kræver et oplyst demokrati at alternativerne fremlægges, vurderes og mangfoldige hensyn afvejes. Der er indsendt solide indsigelser fra de store landsorganisationer, og andre interessenter, men kun få forsøger at forholde sig til de mulige alternativer, da disse praktisk taget er fravalgt uden dokumentation fra projektets side. Der er 4 alternativet til en 11½ m høj og 44½ m lang bygning: 1. Et nedgravet øvelokale umiddelbart ved den nuværende kaserne, eventuelt forbundet med et glasinddækket trappe-elevatortårn, således at de eksisterende faciliteter i kasernen fortsat kan anvendes. Det må kunne dække behovet uden at genere nogen. 2. Skt. Pauls Kirke, Skt. Pauls Plads, & Gernersgade 33. Det fremgår at Skt. Pauls Kirke er meget anvendt til koncerter, og nu skal nedlægges som kirke og sandsynligvis sælges. Bygningen ejes af Københavns Stift. Matrikelnummer 566. Sankt Annæ Vester Kvarter, København. Bebygget areal 1.114 m2. Bygningen måler i længden 28-30 meter og i bredden 5+11+5 = 21 meter. Dermed er arealkravet rigelig opfyldt, og søjlerne er rimeligt slanke. Loftet er fladt og opdelt i bemalede kassetter, som let vil kunne dækkes af Rockfon, som vil skjule den malede udsmykning og reducere efterklangen til glæde for orkesteret. Skt. Pauls kirke er fremragende til formålet. 3. Skt. Andreas Kirke, Gothersgade 148, 1123 København K Matrikelnummer 351, Nørrevold Kvarter, København. Bygningen ejes af Københavns Stift. Nedenstående link viser grundplan og fotos af Skt. Andreas Kirke. http://www.arkitekturbilleder.dk/bygning-Skt.-Andreas-kirke-261 Hvis sideskibets indskudte balkon ”Pulpitur” fjernes bliver, der 2 bærende søjler tilbage i et rum: A. Hovedskib + sideskib er i alt 25 meter langt og (9,3+7,5) = 16,8 meter bredt, dog inkl. 2 søjler. B. Hovedskib + kor er i alt 37 meter langt og 9,3 meter bredt, dog inkl. hævet kor. Enten kan korets ekstra højde udnyttes til at dirigenten bedre kan se orkesteret eller kortets gulv kan graves af. Skt. Andreas Kirke skal i givet fald have fjernet side-balkonen "pulpituret" for at få et regulært rum og hvælvingerne skal dæmpes. 4. Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2, som helt officielt rømmes til sommerferien. Bygningen ejes af Klima & Energiministeriets Bygningsstyrelse. Matrikelnummer 518, Sankt Annæ Vester Kvarter, København. Bebygget areal svarende til kælderetage: 1.364 m2, samlet etageareal for 3 etager: 4092 m2. Foruden mange andre lokaler har der været 2 store sale i fortiden. 1.sal ”Salgshal” 12 x 30 meter 2. sal ”Romersalen” 12x 24 meter De 2 sale har haft en højde på ca. 5 og 5½ meter. Volumen og areal er ikke helt som musikken ønsker, men måske trods alt tilstrækkeligt. Klerkegade 2 er ombygget utallige gange med mange ekstra skillevægge og støjdæmpning, rumopdelinger og indlagt fjernvarme, mange toiletter, elevator, jernbetonbjælker til at bære et af etage-dækkene, efter hukommelsen 1. sal. De eftermonterede skillevægge må kunne fjernes og de oprindelige sale genetableres. Der må kunne installeres en vareelevator. Uanset hvem, der overtager bygningen, skal den have en kærlig omgang, og må derfor være billig at overtage. Spørgsmålet om vægt af instrumenter og udstyr. Det er anført at Musikkorpset har store og tunge mængder af udstyr, som skal flyttes i forbindelse med alle øvelser. Dette bør uddybes og forklares da Livgardens Musikkorps trods alt er i stand til at gennemføre vagtparaderne frem og tilbage gennem byen med fuld uniform, bjørneskindshue og musikinstrumenter, tilsyneladende uden at lide overlast. Hvis det er korrekt af vagtparaderne varer 1½ - 2 timer, vil en lille gåtur på få minutter fra en af de ovenstående kirker til kasernen på Gothersgade 100 være at ligne med en kort pause. Det er fra anden side foreslået at Musikkorpset anskaffer et ekstra sæt øveinstrumenter. Den korte gåtur fra en nedlagt kirke til kasernen vil i så fald være yderligere overkommelig. Andre problemstillinger ved lokalplanforslaget: Sporene fra tidligere byggeprojekter maner til eftertanke: 1. Da afdøde skibsredder Mærsk Møller tilbød stat og kommune en gave på 1 milliard til en Opera turde ingen afvise eller korrigere, dels af respekt for manden, dels af respekt for pengene; men med al respekt, har selv arkitekten tilsyneladende fortrudt, og de fleste borgere har erkendt at placeringen var en trafikal fadæse. 2. Da HT -terminalen på Rådhuspladsen skulle vedtages fremviste arkitekterne en lille hvid model i karton. Ingen beslutningstagere var i stand til at abstrahere fra den uskyldige lille hvide model til den store sorte 1½-2 etager høje bygning, der delte Rådhuspladsen. 3. Da Dansk Industri ville ombygge Industriens Hus var vi nogle, der advarede mod det katastrofale resultat af demokratiets knæfald for storkapitalen. Glashuset er en stor og monumental katastrofe på Rådhuspladsen. Det er en ringe trøst at daværende stadsarkitekt Jan Christiansen efter det pågældende borgermøde kom hen og gav hånd og sagde: ”Undskyld”. - Jeg skal undlade at motivfortolke. Der skal tænkes mere end en gang, når der foreslås nye bygninger på følsomme arealer. Mock-up Hvis forslaget trods alle indsigelser og anker nyder fremme bør Borgerrepræsentationen, som et minimum lade en attrap - en ”mock-up” opstille, inden den endelige afgørelse. Koncertsalen planlægges til at bliver konkurrenceforvridende! På projektets Facebook-side anføres: ”Det er planen at opføre en koncertsal som en del af det nye byggeri. I fremtiden vil musikforeninger - amatører og professionelle - kunne leje sig ind i en centralt beliggende koncertsal af høj kvalitet, til lavere omkostninger end andre af de få koncertsale som findes i København.” http://www.facebook.com/pages/Nyt-byggeri-p%C3%A5-Livgardens-Kaserne/294991483963049?id=294991483963049&sk=info Udbuddet af musikscener i Hovedstaden overstiger allerede i dag publikums efterspørgsel, med det resultat at et stort antal scener og sale står mere eller mindre ledige, eller har lave besøgstal, med deraf følgende dårlig økonomi og behov for uendelig økonomisk støtte. Kvæsthuspladsen og Kvæsthusbroen med et ”event-areal” tilsyneladende på ikke mindre end 15.000 m2 planlægges p.t. etableret i forbindelse med omlægningen af Skt. Annæ Plads med deltagelse af Realdania. Udendørs arrangementer kræver som oftest kommunal oprydning og renholdelse efter arrangementerne, ikke mindst i ”party-zonen”. Yderligere koncertsale og ledige kirker vil øge mængden af støttekrævende huse og arrangementer, som vil belaste de offentlige kasser. Amfi-scenen i den fredede Kongens Have er ikke ønsket og bør udelades af forslaget Amfi-scenen er hverken ønsket eller krævet af Livgardens Musikkorps, men krænker fredningen af Kongens Have. De 3 store organisationer: Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur gør alle indsigelse mod udgravningen til amfi-scenen og en eller flere vil om nødvendigt anke til Natur- og Miljøklagenævnet http://www.nmkn.dk/ Voldgraven kan og bør under alle omstændigheder reetableres De dele af projektet, der indeholder forslag om flytning af parkeringsarealer på området, reetablering af voldgraven ved Rosenborg Slot og fjernelse af materialeskur, bør gennemføres uanset de øvrige dele evt. forkastes.