Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Livgardens Kaserne - lokalplanforslag ikke vedtaget
Oprettet:
9. marts 2013
Svarnummer:
134
Indsendt af
Thorkild Johansen
Virksomhed / organisation
Garderforeningen i København
Postnr.
4100
By
Ringsted
Høringssvar
Ringsted, den 7. marts 2013
Den Kongelige Livgardes Musikkorps.
Musikkorpset har hjemme i Gothersgade 100, København. En kulturperle i alle turistreklamer og et stort trækplaster, til stor glæde for de mange mennesker, der besøger Hovedstaden.
Der er bare et stort ”hul i perlen”. – Øvelokaler, og plads til de mange dyre instrumenter. Forholdene herfor er ikke ændret meget siden musikkorpsets grundlæggelse i 1658.
De oprindelige øvelokaler blev underkendt at arbejdstilsynet og nu må musikkorpset øve udenfor kasernen, som indebærer kortere tid til indlæring. Transport af instrumenter, der heller ikke er uden omkostninger.
Vi bygger det ene kulturpalads efter det andet og glemmer arbejdsforholdene for dette korps.
Der ligger planer for en bygning inde på kaserneområdet, og hvad jeg er orienteret om, er der også finansiering herfor. Det der nu mangler er, en politisk beslutning, men er der nogen der tør tage denne?
Der tales om arbejdsmiljø og arbejdsklima, hvem tænker på, at når musikerne kommer tilbage, for eksempel efter en vagtparade, hvor regnen har silet ned, er deres eneste opholdssted, de gamle øvelokaler eller kasernens cafeteria. Jeg tror ikke man skulle byde andre professionelle musikere disse forhold.
Se nu at få sagen på bordet og få den godkendt, det er jo en kulturel perle vi har i Danmark. En billig reklame for Hovedstaden.
Nu er dette skrevet, som om at musikkerne er utilfredse, - nej – de har bare udtrykt ønsket om bedre arbejdsforhold. Forhold der lever op til nutidens arbejdspladser. Men vi, der nyder deres nærvær og deres kunst på den mange instrumenter, har vel ret til at give udtryk for vor utilfredshed med de dårlige forhold der hersker på den gamle kaserne. hilsen
Med venlig hilsen
Thorkild Johansen
Tidligere Garder