Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Livgardens Kaserne - lokalplanforslag ikke vedtaget
Oprettet:
3. marts 2013
Svarnummer:
111
Indsendt af
Sueanne Mao
Postnr.
2750
By
Ballerup
Høringssvar
Jeg støtter kraftigt ideen med et nyt Musikhus på Livgardens Eksercerplads.
Jeg er meget forundret over, at nogle danskere har så svært ved at læse, at de helt overser, at det musikhus der skal bygges, skal ligge indenfor på Livgardens egen grund, og ikke som de skriver i Kongens Have.
Alligevel bliver de ved med at skrive det samme vrøvl, og selv om jeg gerne vil følge med i en demokratisk debat, er det næsten ikke til at holde ud, når de fortsætter med at være så usaglige. Det er da ikke særlig godt for deres sag.
Jeg synes selv, at Den Kgl. Livgarde er fantastiske at se på, når de går gennem byen. Der er altid mange, mange mennesker, som fotograferer dem på turen, og når de skal stå vagt for Dronningen. Det er en stor attraktion i København.
Jeg forstår slet ikke, hvorfor nogen ønsker en græsplæne placeret der, hvor Livgarden har holdt til i mange hundrede år. Det er da meget mere interessant, at se på vagten og soldaterne, som passer på Rosenborg og Dronningen. Det giver liv og stemning.
Jeg nyder selv at gå tur i byen, så et godt råd til danskerne kan være, at de skal gå over i Botanisk Have. Der er meget smukt og meget stille.
Venlig hilsen, Sueanne Mao