Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Livgardens Kaserne - lokalplanforslag ikke vedtaget
Oprettet:
22. februar 2013
Svarnummer:
41
Indsendt af
Jakob Weber
Virksomhed / organisation
Københavner
Postnr.
2500
By
Valby
Høringssvar
Selvfølgelig skal byen forskønnes med en fin Musikpavillon, der vil forbedre den nuværende situation for samtlige københavnske borgere, turister, brugere af Kongens Have, naboer, ansatte ved Den Kongelige Livgarde osv.!
Bygningen er forkert skitseret her på siden, og skal "kun" ligge på kasernens areal. På nuværende tidspunkt er dette område en såkaldt rodebutik at se på, med parkerede biler, containere, fodboldmål, bunkere og andet gøgemøj. Hvis man etablerer en parkeringskælder under det nye hus, så har man netop vundet en vidunderlig udsigt over de smukke arealer, samtidig med at man får en scene vendt mod Kongens Have, der ikke kun under Jazz-festivalen, vil gøre det en endnu større fryd at færdes i den vidunderlige have.
Jeg kan godt forstå at mange tiltrækkes af "verdenen af igår", det gør jeg selv tit, men her er netop en enestående chance for at skabe en gammeldags musikpavillon-stemning, der i den grad mangler i København, især nu, da de sidste to i Tivoli i dén grad er blevet forladt på ulykkelig vis.
Vær ikke bange for denne store forbedrelse af København, men ønsk den hjertelig velkommen!