Høringssvar vedrørende Katrinedals Skole - lokalplan 505
Oprettet:
25. januar 2013
Svarnummer:
3
Indsendt af
Daniel Mattsson
Postnr.
2720
By
Vanløse
Høringssvar
Det eksisterende oplæg foreslår nybyggeri på skolens fodboldbaner, idet det er det eneste areal på skoleområdet som ikke er fredet. Dette er hverken i børnenes, forældrernes eller skolens interesse.
Et andet problem som skolen havde i forvejen var/er at den ene gymnastiksal er uisoleret under gulvet, at murene har sætningsskader, at vinduerne trænger til udskiftning, og at taget er forfaldent. Men pga. fredning af bygningen, er det meget begrænset hvad der kan/må gøres hér.
Jeg foreslår at slå to fluer med ét smæk, ved at give DISPENSATION for at nedrive den nedslidte gymnastiksal. Hermed er der mulighed for at bygge en ny gymnastiksal, med nye klasselokaler ovenpå (evt. samme højde som hovedbygningen).
Dette vil i øvrigt give mulighed for at integrere den nye bygning med hovedbygninen (evt. sammenhængende korridorer på flere etager).