Oprettet: 8. marts 2010
Svarnummer:
177

Indsendt af

Sigurd Andersen

Postnr.

1370

By

København K

Høringssvar

NB Det vedhæftede dokument har bedre opsætning, og er med billeder. A. Indsigelse imod at borgerrepræsentationen beslutning ser ud til at bygge på misinformation B. Indsigelse imod at borgerrepræsentationen beslutning ser ud til at bygge på manglende information C. Indsigelse imod at borgerrepræsentationen beslutning ser ud til at bygge på ensidig information D. Indsigelse imod vanskeliggørelse af informations søgning og opdatering af viden for borgere og beslutningstagere, fordi bl.a. link på kommunens hjemmeside ikke fungere og tidligere eksisterende link og sider mister deres funktion eller radikalt ændres. Endvidere er det svært/umuligt at få et samlet overblik over samtligt materiale om projektet. E. Indsigelse imod beslutning af bygning af ”Bro over Inderhavnen” , da forvaltningen i Købehnavns Kommune ikke ser ud til at have givet et beslutningsgrundlag, der belyser de reelle forhold og konsekvenser. F. Indsigelse mod benyttelse af Cowi A/S’s materiale ”Memo Oplukkelige broer, Titel Erfaringer fra Danmark og udlandet med åbnepraksis for broer. Dato 20. november 2009. Til Teknik og miljøforvaltningen” Se min indsigelse mod ”Bro over Inderhavnen” Sagsnummer: 2009-179470 SvarID: 719 G. a. Indsigelse mod, at det er uklart, ubeskrevet og uargumenteret, hvornår og hvorfor linieføringen blev ændret. Det betyder, at der både for borgere men måske også i forvaltningen og hos politikerne er uklarhed over hvornår og hvorfor der skete den ændring, så at der også kommer en bro over Christianshavns Kanal. (Ændringen optræder vist først på hjemmesiden: Teknik- og Miljøudvalget den 4. marts 2009) b. Indsigelse mod alt baggrundsmateriale som er udarbejdet før denne ændring klart blev formuleret og videreformidlet. Dette begrundes med, at et sådant materiale ikke med sikkerhed vil kunne have taget højde for denne ændring. c. Derfor også en generel indsigelse mod brug af Købehnavns Kommune forvaltning´s nuværende materiale ved evt. beslutning af bygning af ”Bro over Inderhavnen”. Der skal udarbejdes nyt helt nyt baggrundsmateriale som tager udgangspunkt fra af nuværende projekt. Endvidere skal der først udarbejdes af en korket broåbningspolitik. Samt en samlet plan for udviklingen af Københavns Havn, der også reelt indrager havnemiljø og sejlerliv. H. Jeg er ikke bekendt med om, hr. A. P. Møller personligt er blevet informeret om ændringerne af linjeføring, så der nu er planlagt, at der kommer bro over Christianshavns Kanal, samt om de konsekvenser det vil give for sejlads og havnemiljøet. Jeg opfatter hr. A. P. Møller, som ”en af søens folk”, og jeg kan derfor ikke forestille mig, at han ville sige god for et projekt, der vil ødelægge Christianshavns havnemiljø. Jeg vil også være ked af, hvis hr. A. P. Møller på et senere tidspunkt evt. vil blive beskyldt for at være ansvarlig for disse ødelæggelser. Dette ville måske kunne tænkes også at påvirke byggeforhold og specielt de økonomiske forhold for projektet evt. Københavns Kommune samt skatteborgerne. Jeg vil derfor gøre indsigelse, hvis A. P. Møller ikke personligt er blevet informeret om ændringerne af linjeføring. - Uddybning A: Nedenstående viser, at borgerrepræsentationen ser ud til at være misinformeret: Borgerrepræsentationen den 24. januar 2008 Citater fra indstilling og beslutning: http://www.kk.dk/eDoc/Borgerrepr%C3%A6sentationen/24-01-2008%2017.30.00/Referat/06-02-2008%2011.20.54/F55D2950CD4F203DC12573E70038D90A.htm ” Løsning "APM-Fondens" og Realdanias besvarelse af de af forvaltningerne stillede spørgsmål, jf. bilag 2 og 3, danner grundlag for nedenstående samlede vurdering af de tilbudte forbindelser over havnen. I nedenstående skema har forvaltningerne angivet plusser og minusser ved de tre løsninger. Der gives tre plusser eller minusser som maksimum.” Citater fra indstilling og beslutning: ” APM RD Færge Adgang for sejlere ÷ ÷ ÷ ÷ Neutral” Forvaltningen skema står at APM vil ”Adgang for sejlere ÷” Forvaltningen beskriver det således som den mindst mulige gene for sejlere, som det er muligt ud fra forvaltningen egne præmisser/karaktergivning! Forvaltningen oplyser det på baggrund af dokumentation besvaret af APM-Fonden: ” jf. bilag 2”. Det er åbenlyst, at APM-Fonden besvarelse og dokumentation ikke gælder sejlforhold i Christianshavns Kanal! Svaret gælder for skibe i selve hovedløbet – under den store bro af rigtigt store skibe! Forvaltningen sammenskrivningen af dette, til en beskrivelse af gene for de sejlende som værende ét minus, er derfor en alvorlig misvejledning af Borgerrepræsentationen. Derfor kan Borgerrepræsentationens beslutning ikke betragtes som taget på et forsvarligt grundlag! Min indsigelse går på at følgende er nødvendigt: - Undersøgelse ansvarsforhold og konsekvenser af misvejledningen. - Fejlene bliver rettet og alle parter informeret grundigt. - En fornyet beslutningsrunde i Borgerrepræsentationen med nyt baggrundsmateriale. - At en beslutning taget på misvisende baggrundsmateriale ikke må føres ud i virkeligheden! Se : http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/Anlaegsprojekter/StiOgVejbroer/Inderhavnen/PolitiskGrundlag.aspx Teknik- og Miljøudvalget den 5. december 2007 Læs Indstilling og beslutning Se Bilag 1 - Trafikal betjening af Operaen og Holmen (bilag 2 fra den tidligere indstilling) Se Bilag 2 - "APM. Fonden". Supplerende spørgsmål og svar http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/Anlaegsprojekter/StiOgVejbroer/Inderhavnen/~/media/59C464BF94D84091AC27BD6EE6DF0A48.ashx Citater fra APM-Fondens svar: ”Specifikke spørgsmål til det tilbudte projekt” · Kan den foreslåede bro etableres uden begrænsning af de eksisterende besejlingsforhold (størrelsen af skibe, der kan passere broforbindelsen). Forvaltningen ønsker forelagt dokumentation herfor. Fonden har ladet Force Tecnologi - Divisionen for Maritim Industri gennemføre simuleringer af sejladssikkerheden ved gennemsejling af bro med 35 m gennemsejlingsbredde med en 110 m tanker. Simuleringerne viser, at det er muligt at passere broen selv under kraftig vind · Kan ”papirskibet” anløbe/losse uhindret efter åbning af broen. Fonden oplyser i brev af 31. oktober 2007, at ”papirskibet under forudsætning af, at broen ikke blokerer fortøjningsmulighederne, vil kunne anløbe og losse, som det plejer” Uddybning B: Økonomi: Borgerrepræsentationen blev ved beslutningen ikke oplyst om problemer for den sejlende i Christianshavns Kanal, problemer med broåbningspolitik, og økonokiske forhold ved drift deraf. Borgerrepræsentationen kan på beslutningstidspunktet stadig havde været af den opfattelse, at evt. ville være muligt med åbning af broen via sms fra de sejlende. Dette ser nu ud til at være skrinlagt. Borgerrepræsentationen var øjensynligt ikke informeret om, at den nuværende skitserede broplan kræver bemanding i det meste af døgnet, og store økonomiske udgifter dertil. Herunder også store ulemper samt risici for de sejlende. Citater fra: Borgerrepræsentationen den 24. januar 2008 Læs Indstilling og beslutning http://www.kk.dk/eDoc/Borgerrepr%C3%A6sentationen/24-01-2008%2017.30.00/Referat/06-02-2008%2011.20.54/F55D2950CD4F203DC12573E70038D90A.htm: ”I nedenstående skema er forslagenes økonomi søgt oplistet: Drift af bro Kommunen Kommunen Kommunen (udbydes)” Borgerrepræsentationen får her ingen oplysning om, hvordan broerne skal åbnes og om økonomien ved drift af bro og evt. udgifter til brovagter m.m. Borgerrepræsentationen beslutning ser således ud til at bygge på manglende information fra forvaltningen! Uddybning C: Til gengæld oplyses borgerrepræsentationen ensidigt om fordele ved APM-Broen´s fordele frem for Realdanias, når det gælder den cyklende trafik. Dette bygger på et skøn og ikke dokumentation og der inddrages ikke den ændrede linieføring af broerne. Endvidere inddrages effekterne af broåbninger på den cyklende trafik – IKKE! Citater fra: Borgerrepræsentationen den 24. januar 2008 Læs Indstilling og beslutning http://www.kk.dk/eDoc/Borgerrepr%C3%A6sentationen/24-01-2008%2017.30.00/Referat/06-02-2008%2011.20.54/F55D2950CD4F203DC12573E70038D90A.htm: ” Af kommunens Trafik- og Miljøplan (2004) fremgår det bl.a., at øget trafikal aktivitet i København primært skal ske ved øget brug af kollektiv trafik og cykel. Med de 850 ekstra bilture i Realdanias tilbud (som følge af P-anlægget), der svarer til en biltrafikvækst på 15 % på Skt. Annæ Plads (2004-tælling), tilgodeses ovennævnte mål for trafikudviklingen ikke. Med styrkede sti- og cykelforbindelser, den nuværende og planlagte metrostation i området (Kgs. Nytorv og Frederikskirken) samt nuværende busbetjening sikres god kollektiv trafikbetjening og gode cykelmuligheder. Baggrunden for, at der er skønnet 2.000 flere cyklister på "APM-Fondens" bro sammenlignet med Realdanias bro, er den bedre beliggenhed i forhold til cykelforbindelserne på begge sider af havnen. Den planlagte etablering af cykelruten "Christianshavnsruten" (til Uplandsgade) forventes at øge cyklisternes brug af "APM - Fondens" bro yderligere, idet forbindelsen er særligt velbeliggende for den planlagte cykelforbindelse mellem Indre By og det østlige Amager. Forvaltningen vurderer på baggrund af ovenstående og det i øvrigt i sagen frembragte materiale, jf. bilag 5 og 6, at den af "APM-Fonden" tilbudte forbindelse sikrer det bedste udgangspunkt for at forbedre cykel- og gangforbindelsen mellem Christianshavn/Holmen og Indre By. ” Når forvaltningen skriver ”der er skønnet 2.000 flere cyklister” – så må det jo betyde, at det bygger på et skøn! Man kan således med god grund betvivle de virkelige fremtidige fakta som ligger til grund for forvaltningens vejledning. Uddybning D: Dokumentation kan sendes ved forespørgsel. Men jeg ville utroligt gerne have set: http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/Anlaegsprojekter/StiOgVejbroer/Inderhavnen/PolitiskGrundlag.aspx Teknik- og Miljøudvalget den 5. december 2007 Læs Indstilling og beslutning … Se Bilag 8 - Brev fra "APM-Fonden" ” Linket i Bilag 8 er :http:/// og det er der jo ingen, der kan bruge til noget!!! NB Hvis forvaltningen stadig selv har brevet, ønsker jeg aktindsigt i det (I kan evt. sende det pr. e-mail) Uddybning G: Hvornår og hvorfor skete der ændring af linieføring? Indsigelse – dette fremgå entydigt i materiale, dokumenter og på hjemmesiden. http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/Anlaegsprojekter/StiOgVejbroer/Inderhavnen/~/media/B0B457E220F641F7870AB93C320F4C24.ashx http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/Anlaegsprojekter/StiOgVejbroer/Inderhavnen/~/media/A38CC73AA3DD41358115734E0ED022AA.ashx http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/Anlaegsprojekter/StiOgVejbroer/Inderhavnen/~/media/0358449AB8DF4EBCB5492C6B74E97158.ashx Venlig hilsen Sigurd Andersen