Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Legalisering af hash

Oprettet: 12. november 2009
Svarnummer:
45

Indsendt af

Klaus Trier Tuxen

Virksomhed / organisation

Hampepartiet

Postnr.

1709

By

København

Høringssvar

Forslag fra Hampepartiet: 1) Cannabis skal være samme pris som på det illegale marked, ellers er der stadig grobund for et illegalt marked. 2) Kvaliteten skal være god i cannabisbutikkerne. Hvis den statslige cannabis er dårligere end på det sorte marked, vil der fortsat være illegale kunder. 3) I stedet for helt at slå bunden af det illegale marked, kunne man forestille sig at disse personer kunne integreres i processen. Dem der har solgt kunne måske få anerkendt deres erhverv, evt. blive momsregistrede. Det samme gælder dyrkerne. De kunne få en hel legal produktion igang. Det gælder også folk der har importeret cannabis. Man kan forstille sig at der på et tidspunkt blev åbnet op for handel med lande hvor det nu er lovligt, og så kunne de ansættes som indkøbere, kvalitetsudvælgere og så videre. Hampepartiet mener at istedet for at udkonkurrere dem, burde man istedet integrere de fleste af dem i processen. Det betyder at man skal anerkende deres erhverv (Selvfølgelig når det er blevet lovligt). Pusher Street i Christiania har fungeret som et åbent cannabismarked siden 1971. Hvorfor ikke anerkende "gaden", afkriminalisere salget, og integrere folk der arbejder med det til dagligt. Man kan foreksempel gøre dem momsregistrede. Det vil gavne begge parter på længere sigt. Kort og godt: Hampepartiet mener at hvis man bare river tæppet væk under disse grupper, vil man bare få sociale problemer et andet sted. 4) Personer der bruger cannabisbutikker skal IKKE registreres i noget arkiv. 5) Hvis der skal være en psykolog, hashbehandler eller anden myndighedsperson tilknyttet til cannabisbutikken, skal kontakten til ham/hende være frivillig for brugerene af butikken. (Selvfølgelig forudsat at brugeren opfører sig normalt). 6) Hampepartiet foreslår at aldersgrænsen sættes til 18 år. 7) Hampepartiet foreslår der laves en brancheforening (i stil med den hollandske "Bond van Cannabis Detailisten". Se: http://www.bondvancannabisdetaillisten.nl). Denne skal kontrollere kvaliteten, priserne, standarten og godkende dem der skal drive butikkerne. Kunderne kan også klage til denne forening hvis de er utilfredse med noget. 8) Fra Hampepartiets debatmøde om statskontrollerede cannabisbutikker i København 31.10.2009, kom der forslag fra en tilhører, om at hvis der på et tidspunkt skal laves en form for café hvor den statslige cannabis kan nydes, skal denne være alkoholfri. Udover dette emne om cannabisbutikker har Hampepartiet følgende forslag: 9) Det skal tillades hver Københavnsk borger at dyrke et begrænset antal cannabisplanter til eget forbrug. Foreksempel 5 skunkplanter indendørs, eller 10 potplanter udendørs. 10) Hampepartiet mener at en eventuel "hashturisme" kan udnyttes positvit, da den smitter af på andre erhverv, og dermed forøger deres indtjening. "Hashturister" bruger jo penge ligesom almindelige turister. Desuden har der været "hashturisme" i København siden 1971 da Pusher Street startede. 11) Hampepartiet mener at myndighederne bør frigive alle hashpolitiske fanger (indsatte for handel, smugling og dyrkning af cannabis), den samme dag som den første statsanerkendte cannabisbutik starter. (Men også gerne før det). Myndighedere bør venligst have disse forslag med i overvejelserne. Jeg takker for i vil tage Hampepartiets forslag med. Med venlig hilsen Klaus Trier Tuxen. (Opstillet for Hampepartiet / Liste J i København og Liste M i Region Hovedstaden).