Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Amerikavej 15

Høringstype

Andet

Område

Vesterbro-Kongens Enghave

Tidsperiode for høringen

15. august 2016 til 29. august 2016

Sagsnummer

520760~001

Indsendelsesfrist for høringssvar

29. august 2016

Høring ikke åben

 Center for Bygninger har modtaget en ansøgning om tilladelse til at udvide den eksisterende daginstitution ”Barnets hus” på 3. sal på adressen Amerikavej 15.

Den ansøgte udvidelse betyder, at der indrettes daginstitution på 1. sal med faciliteter i kælderen samt en tagterrasse på taget af eksisterende dagligvarebutik. Tagterrassen får et areal på ca. 1.044 m2.

Der udvides med 5 børnegrupper (stuer) á 13 børn og 2 voksne. ”Barnets Hus” vil med den ansøgte udvidelse rumme i alt 13 børnegrupper.

Ejendommen er omfattet af reguleringsplan nr. 0 ”Amerikavej”, vedtaget af Borgerrepræsentationen den 3. februar 1958. Du kan se reguleringsplanen her 

Høringssvar

De ejere, beboere og virksomheder i området, som Teknik- og Miljøforvaltningen har vurderet er direkte berørt af det ansøgte projekt, har modtaget et orienteringsbrev, jf. Planlovens § 20.

De høringssvar som Teknik- og Miljøforvaltningen modtager indenfor høringsperioden vil efterfølgende indgå i den videre sagsbehandling.

Høringssvar fra personer, som ikke har modtaget et orienteringsbrev, vil ikke kunne forvente at få behandlet eventuelle bemærkninger i samme omfang, som et høringssvar fra de personer/virksomheder, der har modtaget orienteringsbrevet.

Høringssvar skal være modtaget senest den 29. august 2016.

Ansvarlig

Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bygninger, telefon 33 66 52 00