Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Katrinedals Skole - lokalplan 505

Lokalplanen skal gøre det muligt at udvide Katrinedals Skole fra tre til fire spor.

Høringsfrist:

7. februar 2013
Indsendt af:
Hans Kristian Kristensen
Dato: 7. februar 2013
Svarnummer:
14
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Jeg er far til to nuværende elever og en fremtidig elev på skolen, og jeg kan fuldt og helt tilslutte mig det høringssvar, som skolebestyrelsen på Katrinedals Skole har indsendt.
Læs høringssvar fra Hans Kristian Kristensen
Indsendt af:
Michael Wessing
Dato: 7. februar 2013
Svarnummer:
13
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Katrinedal skole skal udvides, og det er fint. Fremlagte forslag er en decideret ’ommer’, da det ikke vil skabe en integreret skole for elever og lærere. Idet nuværende forslag mangler helhedsplanlægning i forhold til de udfordringer fremtidens skole står overfor; med forventet øget brug af skolens læringsmiljøer, både inde- og uderummene. Helt grundlæggende fordi byggefeltet – og dermed tilbygningen – placeres som en isoleret enhed, og at dette tilmed sker på skolens boldbane! Byggefeltet er fejlagtigt lagt på skolens boldbane – og dermed også på kvarterets største og mest benyttede grønne område i hele Katrinedalskvarteret. Arealets betydning kan helt enkelt iagttages ved at se på luftfotoet på forslagets forside. Det ligger helt centralt – også i elevernes hverdag. Dette grønne uderum benyttes både flittigt i frikvartererne af alle elever, i idrætstimerne, samt som ’udeklasserum’ i relation til undervisningen. Og hvor skal de forventede 1200 elever fremover så finde et grønt frirum med plads til motion og bevægelse, som gerne skulle indgå som en del af en sund skoledag? I stedet bør dette grønne areal opkvalificeres gennem en renovering af boldbanen (pt. kaldet jordbanen!), indplante nye træer m.v. – for det trænger! Skolens aula og hovedbygning skal naturligvis bevares – det er unikt. De nedslidte – og utidssvarende- gymnastiksale derimod skal ikke stå i vejen for at skabe en levende skole, selvom de er udpeget som bevaringsværdige! Særligt gymnastiksalen ud til Randbølvej og de bygninger og arealer det ligger langs Randbølvej, ser jeg som et velegnet område, hvor udvidelsen primært kunne ske. Praktisk fordi det vil skabe sammenhæng rent fysisk til eksisterende bygninger, og æstetisk kunne der skabes en bygningsmasse i både kontrast og sammenhæng med eksisterende – nyt og gammelt i harmoni. Den anden gymnastiksal bør også indgå som en mulig del af udvidelsen. Visionært set bør skolen have en idrætssal som den Utterslev skole har (og så droppe Brønshøj hallen)! Regnvand bør tænkes ind som en aktiv del af projektet. For at imødegå skader som sås med tydelighed efter forrige års sommerregnskyl, hvor ’kælder-klassselokaler’ stod under vand. Dette kan forventeligt imødegås, delvist som lokal afledning af regnvand på skolens grund, dels til grøndalsparken, idet der netop arbejdes med at genskabe åen i grøndalsparken (opsamlingstank & styret underboring til åen!) som en del af et større genopretningsprojekt. Jeg håber, at der kickstartes en ny lokalplans- og byggeproces, der ser på hvilke fantastiske nye læringsmiljøer en udvidelse kan give vore børn og unge ved at tænke visionært. Ikke alene lade stig styre af bygningsbevaringsklasser og nemme kubistiske løsninger, men i stedet se på mulighederne i nye byggefelter, med nye byggemuligheder, hvilket samtidig sikrer skolens og områdets grønne hjerte.
Læs høringssvar fra Michael Wessing
Indsendt af:
Bettina Horn
Dato: 7. februar 2013
Svarnummer:
12
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vi har en dreng i 0 klasse og er meget forundrede og frustrerede over at kommunen er kommet med den fremlagte lokalplan. Yderligere er det ikke opmuntrende som nye forældre at opleve, at vores skolebestyrelse ikke er inddraget i denne proces. Som mange af de andre høringssvar mener vi, at der er behov for et grønt areal ved skolen - helst så stort som muligt, da der bliver mange flere børn og de skal forsat have mulighed for gode udendørs arealer. Selv med den økonomiske ramme der er afsat og de bevaringsværdige bygninger der åbenbart vægtes højere end børnenes behov, burde det være muligt at bygge en tilbygning tæt på den oprindelige skolebygning. En mulighed er at inddrage de nuværende gymnastiksale eller inspektørboligen i byggeriet. Vi ønsker at der tænkes i helhed her, hvor vi har en skole der har en klar profil og et ønske om at være en samlet skole med mulighed for at alle oplever at være en del af et fællesskab.Vi ønsker ikke en satelitbygning. Vi håber at den fremlagte lokalplan droppes og at skolebestyrelsen og derigennem eleverne høres og medinddrages i en ny og mere gennemarbejdet bygge- og lokalplan. Mvh, Frederik og Bettina Horn
Læs høringssvar fra Bettina Horn
Indsendt af:
Jakob Lundsager
Dato: 7. februar 2013
Svarnummer:
11
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vi bor i et hus, som ligger overfor Katrinedalsskolen. Hovedparten af haven samt vores primære terrasse vender mod skolen og det areal, hvor der efter lokalplanen kan bygges. Det er derfor for os af store betydning af den nye bygning placeres et sted, som generer os mindst muligt. Vi har derfor særlig noteret os, at bygningen som udgangspunkt skal placeres i det nordvestlige hjørne af grunden. Efter vores opfattelse vil denne placering også genere færrest mulige naboer til skolen.
Læs høringssvar fra Jakob Lundsager
Indsendt af:
Karina Rossen
Dato: 6. februar 2013
Svarnummer:
10
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Som genboer til skolen og som forældre til barn på skolen, skal vi hermed komme med vores bemærkninger til lokalplanen. Som direkte genbo til boldbanen og den tidligere basketballbane, kan vi nu næsten følge med i undervisningen i skurvognene, eller pavillionerne, da disse er placeret meget tæt på skel ud mod Randbølvej. Vi har dog endnu ikke været sønderligt generet at disse skurvogne, men den tidligere udsigt til legende børn på boldbanen og basketball er at foretrække. Vi kan hele året rundt høre glade børn, der nyder at kunne boltre sig på de grønne områder, det håber vi kan fortsætte. Drop byggefeltet på boldbanen, lad børn og unge på skolen beholde dette dejlige grønne område, hvor skal de ellers spille fodbold, op ad murene på skolen, der lige har fået renoveret vinduer? Eller hvor skal de spille rundbold? Det er "no go" at snuppe boldbanen. Børn har brug for at bevæge sig i det daglige, det giver sundere børn med appetit på livet og appetit på undervisning. Når man samtidig til borgermøde kan forstå, at skolens ledelse/bestyrelse ikke har været hørt siden maj 2012, giver det slet ikke nogen mening. De har netop givet udtryk for vigtigheden af, at skolen hænger sammen som en enhed. Det vil den ikke komme til med en bygning placeret langt fra den øvrige skolebygning. Sidst men ikke mindst. Trafiksikkerhed! Med det antal elever, der er på skolen pt, kan det oplyses, at der er trafikkaos på Randbølvej hver morgen fra 7.45 til 8.00. En ensretning fra Valhal på Randbølvej ned mod Grøndals Parkvej hjælper måske en anelse. Der var i hvert fald mærkbart mindre gennemkørende trafik ( fra håndværkerbiler og lastbiler). Men der burde være andre og bedre løsninger på mere sikker trafik. Mange biler kører enormt hurtigt henover krydset Randbølvej/Katrinedalsvej. Den såkaldte chikane har ingen effekt, asfalten er så og og fin og hævningen ikke høj nok, at bilerne snildt kan drøne henover. Det er et under, at der endnu ikke er sket nogen større ulykker, end cyklister der råber ad bilerne, der glemmer at de har fuldt STOP, når de kommer fra Katrinedalsvej.. Hvilke baner er der tænkt i trafikmæssigt, når skolen har 4 hele spor og mere end 1000 elever? Hvordan skolen så skal kunne indeholde 4 hele spor, større lærerværelse, større køkken til EAT, det er svært at vurdere, det må de nye arkitekter finde en plan for, bare ikke boldbanen er en del af den plan.
Læs høringssvar fra Karina Rossen
Indsendt af:
Samarbejdsudvalget
Dato: 6. februar 2013
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Katrinedals Skole
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Samarbejdsudvalgets høringssvar
Læs høringssvar fra Samarbejdsudvalget
Indsendt af:
Peter Vesterlund Nielsen
Dato: 5. februar 2013
Svarnummer:
8
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Lokalplanen skal muliggøre udvidelse af Katrinedalsskolen fra 3 til 4 spor, hvilket er positivt da flere kan få samme glæde af skolen, som vi haft. Vi er naboer og har skel op til skolen. Vi har boet her siden 1995 og haft godt samarbejde med skolen og fritidshjem. Lokalplanen har dog flere punkter der bekymre mig og jeg gerne vil have afklaret: * Skolen er begunstiget af en fodboldbane, der bruges flittigt i frikvartererne og gymnastik. Det er også almindeligt kendt at fysisk aktivitet forbedre indlæringsevnen. Hvordan vil man sikre de samme fysiske udfoldelsesmuligheder for 1 spor mere, samtidig med at skolebygningen foreslås placeret på skolens nuværende fodboldbane? . * Jeg holder af det bevaringsværdige og mener det er vigtigt at værne om den, MEN det er vigtigere at fokuserer på fremtiden. Jeg mener derfor det er vigtig at genoverveje bevaringen af gymnastiksalene og skolepedelbygningen. Jeg foreslår de rives ned og der i sammenhæng med skolen bygges til på hjørnet af Randbølvej og Vanløse Alle. Skal der være en parkeringsplads mener jeg også den ligger bedre hvor skolepedelbygningen ligger fremfor at tage noget at græsplænen. * Der står at der gives "offentlig adgang til skolens frialealer uden for skolens åbningstid" Det vil jeg på det kraftigste advare imod. Da der var stort hul i hegnet på Katrinedalsvej var vi plaget af scotere, bål, smadrede flasker og anden aftenballade. De vil komme tilbage og slide på skolens areal. Der vil også komme flere hundeluftere forbi og aflevere deres efterladenskaber. De nuværende hegn til naboerne skal også have en ordentlig renovering. Det er idag lappet intermistisk, og vi har flere gange måtte "hæve stemmen" af skole eller fritidsbørn, der pillede ved min lapning. Det har været ok, men ved større offentlig adgang, ved vi ikke hvem det er. Skolen bruges idag efter skoletid selvom det ikke er tilladt. Brugen har været begrænset og lydgenerne ligeså. Skal der være offentlig adgang bør hegnene bestå og der skal etableres låger så scotere og knallerter ikke kan komme på området. Hegnene til naboerne skal sikres og fodboldbanen skal ligge i retningen fra Katrinedalsvej til fritidshjemmet, da det vil betyde at antallet af fodbolden i vores haver begrænses.
Læs høringssvar fra Peter Vesterlund Nielsen
Indsendt af:
Skolebestyrelsen v. formand Helle Nielsen
Dato: 1. februar 2013
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Katrinedals Skole
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Skolebestyrelsens høringssvar til lokalplanforslag for Katrinedals Skole, Vanløse.
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen v. formand Helle Nielsen
Indsendt af:
Susanne Viuf
Dato: 30. januar 2013
Svarnummer:
6
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Jeg kan forstå, at lokalplanforslaget blev sat på ”standby”, indtil de nye arkitekter har udarbejdet et forslag til en udvidelse af skolen, Denne beslutning kan jeg kun bifalde, da lokalplanforslagte som det ligger nu sætter store begrænsninger for det byggeri, der er nødvendigt på Katrinedalsskolen, hvis denne skal kunne leve op til en moderne skole med de nødvendige faciliteter for vores børn, og for at arealerne på skolen bliver udnyttet mest hensigtsmæssigt. Det giver det nuværende forslag ikke mulgihed for. Desuden ville de tidligere udbudgningplaner for skolen (tegnninger, som tidligere arkitektfirma) jo ikke engang kunne rummes inden for forslaget. Så jeg ser frem til et nyt, hvor jeg naturligvis forudsætter, at dette lokalplansforslag lever op til ovennævte forudsætninger. I det nuværende lokalplansforslag savner jeg endvidere visioner for trafiksikkerheden i forhold til vores børn. Jeg er godt klar over, at der på vejen omkrign skolen er etableret hævede flader, og at den anbefalede hastighed er lav. De hævde flader har imidlertid ikke sænket farten tvært imod. Derudover er der ikke på noven steder i området skiltet med skolevejssymbolet, som man kan i følge afmærkningsbekendtgørelsen. Jeg skal henstille til, at der etableres en sådan skiltning, således det bliver synligt for enhver, at det er et skoleområde man køre ind i. Desunden kunne det overvejes at etablerer et fodgængerfelt i krydste Randbølvej/Vanløse Allé, så vores børn kan komme sikkert over vejen. P.t. kan man i dag stå længe om morgnen for at komme over vejen
Læs høringssvar fra Susanne Viuf
Indsendt af:
Bent Christensen
Dato: 28. januar 2013
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Vanløse Lokaludvalg
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Bent Christensen
Indsendt af:
Anders Kjær Favrbo
Dato: 27. januar 2013
Svarnummer:
4
Virksomhed / Organisation :
-
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Jeg har gennemgået lokalplanen for Katrinedals skole tilbygningen, og har følgende forhold der bør ændres: 1) Skolen er en blevet udpeget af Københavns Kommune til at være en forskningsprofilskole. Heri ligger at der skal arbejdes på tværs af klasseskel og en satelitbygning vil gå i mod det arbejde. Tilbygningen skal være en integeret del af skolen. 2) Fedmeproblemet blandt voksne starter allerede hos børn. Et aktivt liv modvirker fedme. Nedlæggelsen af den eneste fodboldbane/plads i denne del af Vanløse går er et skridt den gale vej. 3) Indragelsen af fodboldbanen til parkeringspladser er vil ud over at skabe mere trafik i lokalområdet også give mindre plads til leg (se 2). Eventuelle parkeringspladser bør kunne findes på de omliggende veje og tænkes ind i hastighedsnedsættende foranstaldtninger. 4) Vanløse blev i juli 2011 ramt af oversvømmelser. Grønne arealer (fodboldbanen) kan være med til at aflede vandet. Derfor bør tilbygningen være sted, hvor der allerede er asfalt/fliser. Der er behov for nytænkning ved udbygningen af skolen. Der bør ses på, hvad der er bevaringsværdigt for både arkitekter og børn. Jeg vil gerne uddybe ovenstående hvis det er uklart. Med venlig hilsen Anders Kjær Favrbo Civilingeniør, HD
Læs høringssvar fra Anders Kjær Favrbo
Indsendt af:
Daniel Mattsson
Dato: 25. januar 2013
Svarnummer:
3
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Det eksisterende oplæg foreslår nybyggeri på skolens fodboldbaner, idet det er det eneste areal på skoleområdet som ikke er fredet. Dette er hverken i børnenes, forældrernes eller skolens interesse. Et andet problem som skolen havde i forvejen var/er at den ene gymnastiksal er uisoleret under gulvet, at murene har sætningsskader, at vinduerne trænger til udskiftning, og at taget er forfaldent. Men pga. fredning af bygningen, er det meget begrænset hvad der kan/må gøres hér. Jeg foreslår at slå to fluer med ét smæk, ved at give DISPENSATION for at nedrive den nedslidte gymnastiksal. Hermed er der mulighed for at bygge en ny gymnastiksal, med nye klasselokaler ovenpå (evt. samme højde som hovedbygningen). Dette vil i øvrigt give mulighed for at integrere den nye bygning med hovedbygninen (evt. sammenhængende korridorer på flere etager).
Læs høringssvar fra Daniel Mattsson
Indsendt af:
Peter Ramsgaard
Dato: 21. januar 2013
Svarnummer:
2
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Birgitte Winklers høringssvar. Det vil være alt alt for hæmmende for børnenes bevægelsesmuligheder, at lægge en bygning midt i det grønne areal, som er det eneste større areal til leg, sport i timerne, fritidsbrug etc. En forringelse, som personligt vil give mig overvejelser om det er en skole jeg ønsker at mine børn skal fortsætte på. Det er ikke en langtidsholdbar løsning.
Læs høringssvar fra Peter Ramsgaard
Indsendt af:
Birgitta Winkler
Dato: 20. januar 2013
Svarnummer:
1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Ad § 1 (Formål) Formålet med lokalplanen bør inddrage visioner fra andre relevante politikområder i København. Det fremgår fx. af kommunens sundhedspolitik, at "Vi gør sundhed og særligt bevægelse til en del af københavnernes hverdag ved at lade det være en del af løsningen af kommunens opgaver i daginstitutioner, skoler, ældrepleje, beskæftigelses- og sociale tilbud.". Det fremgår fx. også af sundhedspolitikken, at "Når vi bygger nyt, skal vi fremme bevægelse...". Ad § 5 (Bebyggelsens omfang og placering) Den nye bygning bør placeres på et hjørne af skolegrunden, således at der efterlades mest mulig plads til leg og bevægelse. Det grønne areal, hvor den nye bygning ifølge lokalplanen skal placeres, bruges i dag af børnene til leg og sport både i skoletiden, i tiden på fritidshjemmet og i klubben og i weekenden, hvor mange børn mødes til bl.a. boldspil. Muligheden for at børn kan bevæge sig udenddørs bør prioriteres højt. Hvis gymnastiksalene forhindrer en hensigtsmæssig placering af den nye bygning, kan gymnastiksalene med fordel fornys ved genopbygning på et andet sted på skolens grund, (hvis det i øvrigt er muligt inden for de økonomiske rammer). Det foreslås, at byggearealet udnyttes således, at EAT-faciliteterne kan udbygges mhp., at alle der ønsker det, kan købe EAT. Det må i den forbindelse være vigtigere at udbygge køkkenkapaciteten, sålede at mange kan få glæde af maden, fremfor at udbygge med en "lounge", som evt. kun et mindretal kan få plads til nyde maden i. Ad § 7 (Ubebyggede arealer og parkering) Jeg foreslår, der dispenseres fra kommunens normer for parkeringspladser, når det drejer sig om skoler og andre institutioner for børn, jf. kommentaren til § 5. Med andre ord bør parkeringspladser ikke tage plads, som kan anvendes til udendørs leg og sport.
Læs høringssvar fra Birgitta Winkler