Indsigelse vedr. Tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 448-1 Ny Ellebjergområdet
Vedr. bevaringsværdige industribygninger nedrives og erstattes med arkitektur af spekulantagtig kvalitet, som vil udvikle sig til ghetto
Denne indsigelse bygger primært på følgende:
• At ovennævnte lokalplanforslag i Kløverbladsgade-Trekronergade karreen vil nedrive noget af vores bygningsmæssige kulturarv og selve bydelen Valbys inderste DNA, nemlig de fine gamle industribygninger af høj arkitektonisk kvalitet, som nuværende lokalplan og forslaget selv betegner som bevaringsværdigt.
• At de planlægges erstattet med en spekulantarkitektur, som aldrig vil andet end hurtigt ældes med grimhed og derved med stor sandsynlighed skabe et fremtidigt ghettoiseret område.
Fin klassisk industribygning, her skal der være Klassisk (bevaringsværdig) shedtags
6 etager. industribygning, her skal der være 5 etager
De af lokalplanforslaget betegnede bevaringsværdige industribygninger er ældet med stor skønhed, fordi de er udført i ordentlige kvalitetsmaterialer og med en tidløs kvalitetsarkitektur. De kan således holde i mange århundreder endnu.
Derfor er det en skandale at nedrive disse arkitektonisk smukke bygninger, når de helt uden problemer kan ombygges til moderne formål til f.eks. blandet brug som serviceerhverv og boliger, helt i tråd med nuværende lokalplan.
Dette er der mange gode eksempler på i lokalområdet. For eksempel Sukkertoppen på Carl Jacobsens Vej lige om hjørnet, der i dag fremstår som et mønstereksempel, og som blev præmieret af Københavns Kommune i 1993. Men få år tidligere var det folkelige protester mod de omfattende nedrivninger i Valby og kortsynet over for sikring af kulturarven, som sikrede dette smukke og velfungerende kompleks Sukkertoppen for eftertiden.
Det bør kommunen huske nu, frem for at ødelægge områdets karakter få år efter redningen med et forslag som det i Tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 448-1 Ny Ellebjergområdet.
Arkitekten bag renoveringen af Sukkertoppen, Kristian Isager, skriver bl.a. følgende i en artikel, publiceret i en rapport fra Kulturstyrelsen (*):
Et af Danmarkshistoriens første, arkitektonisk ambitiøse industrikvarterer var under hovedløs nedrivning og ødelæggelse og blev blot erstattet af tidens mest kedsommelige kontorhusbyggerier. Respekten for hvad der var opført blot en eller to generationer før kunne ligge på et meget lille sted. Det var de døve og blinde, der regerede.
Tidsbilledet var også et København, der endnu ikke var kommet ud af mange års stilstand og krise. Byen bar præg af alt for mange nedrivninger – nedrivninger der ofte blev fulgt op af endnu mere ligegyldigt nybyggeri end det der netop var revet ned - et enkelt blik på Toftegaards Plads et godt stenkast fra Carl Jacobsens Vej kan hurtigt bekræfte dette synspunkt. Dette folkelige signal havde Chr. Islef & Co. opfanget. Ønsket var klart at forene tanken om en sikring af kulturværdierne med en rent forretningsmæssig betragtning på det gamle sukkerraffinaderis tilbageværende bygningsmasse.
Mere moderne industribygning i vellykket Nuværende facade af industribygning
typisk industriarkitektur, som står godt i med fine sprossede vinduer mod det
arkitektur og proportioner til omgivende tilstødende lave beboelseskvarter.
beboelse
Det er værd at understrege arkitekt Kristian Isagers pointe om, at kulturværdierne og forretningsmæssige betragtninger rent faktisk spiller sammen.
Dertil kommer i den nuværende sag proportionerne i forhold til det omkringliggende byggeri, hvilket også er helt centralt.
De eksisterende bevaringsværdige industribygninger holder sig i en skala i 1-2 etager, som er rådende for karreen mellem Kløverbladsgade og Trekronergade, og som er herskende i det nærliggende historiske arbejderkvarter med fine små huse i 1½ - 2½ etager.
Industribygningerne forholder sig således godt til det omgivende beboelseskvarter og rummer også god plads til lys og luft omkring bygningerne. Der kan således skabes et utroligt attraktivt miljø, således som der også er opstået i de omgivende bevarede fabrikskomplekser Sukkertoppen og Kapselfabrikken.
Den sydlige del af den nye bebyggelse set fra sydøst.
Illustration af Arkitema fra tillæg til Lokalplanen.
I modsætning hertil er det nye foreslåede spekulantbyggeri i helt op til 6 etager, hvilket ikke ellers optræder historisk i kvarteret. Byggeriet er derudover planlagt utroligt tæt, så det ikke har samme luftighed, som ellers præger denne del af Valby. Byggeriet er en stor, massiv klods, som udelukkende forholder sig til de andre nybyggerier på modsatte side af Carl Jacobsens Vej. Derfor skabes en ubalance i karréen med det ellers varierede og attraktive beboelses- og villakvarter, med omgivende bevarede historiske fabriksbygninger.
Hvis man skal erstatte de smukke, bevaringsværdige industribygninger med noget nyt, må man i det mindste stille krav om, at arkitekturen er i samme kvalitet som det, man nedriver. Det fremgår med al tydelighed af tillægget til lokalplan 448-1, at der er tale om byggeri af ussel kvalitet – desværre i lighed med andre nye byggerier i området, som er udført i usselt betonmodulbyggeri. Godt nok med påklistrede murstenskaller. Men kvaliteten af murstensskallerne, deres kedelige industriforbandt og livløse røde farve lever på ingen måde kvalitetsmæssigt op til murstenskvaliteten og de smukke levende murstensfarver i de eksisterende bevarede fabrikker i området.
Dette nye foreslåede byggeri vil således forringe den kulturhistoriske og arkitektoniske variation i området og trække den arkitekturmæssige standard ned. Man kan se på de senest opførte nye bygninger, at de allerede ser triste ud, og det vil kun accelerere med tiden, således at området i lighed med andre steder i København vil udvikle sig til en kedelig ghetto, hvor det er svært at tiltrække borgere med overskud.
Alt dette medfører en stor sandsynlighed for, at dette byggeri tilsammen med de tilstødende byggerier i samme ringe kvalitet vil forsumpe til en ghetto med belastende sociale, volds- og hærværksmæssige problemer til følge.
Det er der mange sørgelige eksempler på i både Københavns og Frederiksberg Kommune. F.eks. bebyggelsen Stjernen på Frederiksberg, hvor man nedrev det gamle arbejderbryggeri Stjernen. Nu ligger det hen som et socialt belastet område og et eksempel på, at når man placerer et nyt spekulantbyggeri af ringe arkitekturmæssig kvalitet i velfungerende kvarterer, udvikler de sig hurtigt til socialt belastende ghettoområder. Ved Stjernen blev en ung mand oven i købet dræbt på åben gade. Sådanne områder kommer i høj grad til at belaste det omgivende kvarter med både vold og hærværk.
Det er næppe det, kommunen ønsker. Men det er en konkret risiko, der trænger sig på i den konkrete sag i Valby, hvis Tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 448-1 Ny Ellebjergområdet gennemføres som planlagt. Samtidig med at man rammer både kulturarven, forretningsmulighederne på den lange bane, og man ødelægger det fine arbejde med området, som blev gennemført i 1990’erne.
Chefredaktør Vibeke Hjortlund og Direktør Claude Teisen-Simony
Virksomhedsledere i Valby
(*) Artikel af Kristian Isager er publiceret rapport udgivet af Kulturstyrelsen i forbindelse med seminar om genanvendte industrianlæg, side 42 i rapporten. http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/bygninger/genanvend/rapport.pdf
