Agenda 21-strategien

Agenda 21-strategien er i høring til og med fredag den 4. september 2015

Høringsfrist:

4. september 2015
Indsendt af:
Claus Knudsen
Dato: 4. september 2015
Svarnummer:
14
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Amager
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Claus Knudsen
Indsendt af:
Mogens Petersen
Dato: 3. september 2015
Svarnummer:
13
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Lokaludvalg
By:
København N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Mogens Petersen
Indsendt af:
Mikal Holt Jensen
Dato: 3. september 2015
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
HORESTA
By:
Frederiksberg C
Postnr.:
1900
HORESTA siger tak for tilsendte høring om ny Agenda 21-strategi. Vi ved at strategien primært er rettet mod borgere, men da kommunen fremhæver partnerskaber og samarbejde mellem myndigheder, borgere, virksomheder og organisationer er der forbavsende lidt som handler om samarbejde med netop kommunens virksomheder. København er en stor turistmagnet, der hvert år tiltrækker tusindvis danske og udenlandske turister. Det bidrager til øget liv i byen, øgede indtægter og skattegrundlag og mange arbejdspladser for både fag- og ufaglærte. Tu-rismen er også med til at benytte og understøtte initiativer og tilbud, som borgerne også har gavn af fx turismens økonomiske betydning for mange kulturelle institutioner. HORESTA er interesseret i at fastholde Københavns image som en grøn og bæredygtig hovedstad, og strategien indeholder elementer, som understøt-ter dette. Det er med til at fastholde og tiltrække flere turister og en bære-dygtig indsats er med til at beskytte og fremtidssikre byen, så vores med-lemsvirksomheder også har et forretningsgrundlag i fremtiden. Nogle af de elementer i strategien, som har betydning for vores branche: • Energiforbrug: Vores medlemmer har fokus på at nedbringe ener-giforbruget, men kan fortsat bruge rådgivning og sparring til det. Initiativer som kommunens ”Grønne Erhverv”, herunder udvikling og udbredelsen af grønne lejekontrakter samt gratis rådgivning bør fortsat prioriteres. • Grøn mobilitet: Danmark og ikke mindst København er blevet kendt som en cykeldestination, og kommunen indsats og investering på området bidrager til flere tilfredse gæster. HORESTA støtter initiativer, som fremmer "grøn" transport og minimerer luftforure-ningen. Udbygningen og etableringen af den grønne mobilitet skal dog ske under hensyntagen til og til mindst mulige gener for erhvervslivet, så det ikke kvæles i perioder, hvor der fx etableres nye metrostationer eller tilsvarende. • Ressourcer: HORESTA er enig i, at der skal gøres en indsats for at øge ressourceudnyttelse og minimering af spild, og håber at kom-munen fortsat vil tilpasse sine krav og tilbud i samarbejde med og med forståelse for de forskellige brancher. Erhvervslivet vil gerne hjælpe, men det kræver, at indsatsen giver mening og er tilpasset de enkelte brancher, så det ikke giver unødig besvær eller øgede udgifter. • Klimatilpasning: Det er vigtigt at der gøres en indsats for klima-sikre og tilpasse København. Flere medlemsvirksomheder har haft vandskader, som giver store gener, ødelagte bygninger og inventar og pga rennovering har haft negativ indflydelse på omsætningen. • Natur: HORESTA er glad for at kommunen ønsker mere bynatur, som kan være med til at forbedre de besøgendes oplevelser i byen. Selvom man er på storbyferie sætter de fleste prise på de grønne åndehuller i byen, og at der er et rigt plante- og dyreliv i og omkring byen. København gør med ”Ren by” en indsats for at holde byen ren, hvilket har stor betydning for vores turister. En ren by er en vigtig forudsætning for et rart ophold og kan medvirke til, at turisterne kommer igen. Men der er fortsat en række udfordringer på området, og København kan godt blive renere. Det håber vi, at Københavns kommune fortsat arbejder videre med. Fx benytter mange turister byen fredag, lørdag og søndag morgen og formiddag, hvor byen ligner en kampplads fra nattens byliv, og hvor kom-munen ikke har nået at gøre rent og rydde op. I forbindelse med Agenda 21-arbejdet kan der i højere grad arbejdes på, hvordan borgerne via ejerskab til byen er med til at sikre en ren by. Strategien kan også fokuseres på den gode grønne vært, hvor borgerne i højere grad er med til at byde velkommen til gæster ved at fremme hjælp-somhed og øget service. De kan vise, hvordan de besøgende bruger og passer på København fx kører med offentlig transport, benytter bycykler eller viser vej til grønne oaser i København. HORESTA ser frem til det fortsatte samarbejde med Københavns kommune – også om strategiens elementer. Med venlig hilsen Mikal Holt Jensen Miljøchef HORESTA
Læs høringssvar fra Mikal Holt Jensen
Indsendt af:
Alex Heick
Dato: 3. september 2015
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bispebjerg Lokaludvalg
By:
København
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Alex Heick
Indsendt af:
Christianshavns Lokaludvalg
Dato: 1. september 2015
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Christianshavns Lokaludvalg
By:
København K
Postnr.:
1466
Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt kommunens Agenda 21-strategi 2016-2019 kaldet "Bæredygtige sammenhænge" i offentlig høring på bliv hørt-portalen med svarfrist den 4. september 2015. Borgerdialog Christianshavns Lokaludvalg har ikke haft borgerdialog om sagen, da den er i offentlig høring på bliv hørt-portalen, men har inddraget Miljøpunkt Indre By-Christianshavn i besvarelsen. Miljøpunkt Indre By-Christianshavn og Christianshavns Lokaludvalgs holdning Miljøpunkt Indre By - Christianshavn er miljøcenter for de lokaludvalg i Indre By og på Christianshavn. I samarbejdsaftalen og i Miljøpunktets vedtægter er det blandt andet fastlagt, at arbejdet har til formål at understøtte Københavns Kommunes målsætninger på miljø- og klimaområdet. I forhold til den nye Agenda 21 strategi: ”Bæredygtige sammenhænge”, og de indsatsområder der heri nævnes som vigtige pejlemærker fremadrettet, og ønsket om at kvalificere en helhedsorienteret, borgerinvolverende indsats for at sikre en bæredygtig udvikling, kan det siges, at der er en fin overensstemmelse med alle de aktivitetsområder og tilgange, som Miljøpunktet arbejder med i dag. Strategi udkastet præciserer i afsnittet PRINCIPPER nogle overordnede metodetilgange og nævner under partnerskaber at kommunens rolle i partnerskaberne primært er at opfatte som facilitator. Endvidere hedder det, at Partnerskaber skal forstås bredt og kan dække over samarbejde med Lokaludvalg og Miljøpunkter, private borgere, ad hoc nedsatte frivillige borgergrupper, institutioner, foreninger og virksomheder. I det efterfølgende afsnit VISION går man en tand videre og skriver her: Københavns Kommune ønsker at indgå i et fællesskab med borgere, virksomheder, organisationer m.m. i København, hvor parterne er gensidigt forpligtede til at tage aktivt del i og medansvar for udviklingen af den bæredygtige by. Kommunen ønsker involvering og nye typer af fællesskaber. Det er samtidig velkendt at forvaltningen selv ofte ikke er gearet til at stå for den borgerinvolverende praksis. Der har på dette område i en årrække allerede været og der eksisterer stadig et etableret partnerskab mellem kommunen og Miljøpunktet og Lokaludvalgene. Det kan derfor virke noget underspillet at nævne Lokaludvalg og Miljøpunkter som mulige samarbejdsaktører, hvis netop denne indsats i store træk er baseret på Lokaludvalg og Miljøpunkter. Set i det lys kunne det være nærliggende, at der i Agenda 21 strategien var en tydeligere betoning af værdien og karakteren af dette partnerskab, f.eks. hvorvidt man fra kommunens side opfatter dette samarbejde som essentielt på nogle afgrænsede områder eller i bred forstand. Det kan måske være nyttigt med en slags forventningsafstemning om, hvor på skalaen fra en ”facilitator baseret relation” til en ”gensidigt forpligtende” udfoldelsen ligger eller helst skal ligge. Miljøpunktet ønsker, gerne i samspil med Lokaludvalg, at udfordre det slip af indhold, der er mellem kommunens position som faciliterende og et egentlig forpligtende fællesskab (partnerskab) om f.eks. igangsætning af udviklingsprojekter, - ligesom det vil være opløftende, hvis kommunen tilsvarende viste initiativer til at udfordrer Miljøpunktets evne til at indgå i såkaldte flagskibsprojekter, uanset Miljøpunktets relative begrænsede kapacitet i udgangspunktet. Miljøpunktet har mulighed for i mindre skala at have en mere eksperimenterende og opsøgende tilgang. Det er muligt at igangsætte aktiviteter, der kan indhente nyttig viden og give svar på f. eks. borgerinteresse, brugbarheden af løsningsforslag, aktivering af nye samarbejdspartnere, osv. Der er gode muligheder for at supplere hinanden, f. eks. kan forvaltningen have brug for ”en såkaldt armslængde” i en given indsats, hvor Miljøpunkt og Lokaludvalg kan etablere nærkontakt, eller måske starte med debat i lokalområdet i stedet for. Opfordringen er derfor, at der kan ske et uddybet samspil, hvor der kan være en mere gensidig forpligtet tilgang til fælles udvalgte indsatser af bæredygtighed lokalt i den lille skala, men at der lige så vel kan ske en forbedret mulighed for at anvende og opskalere de indhøstede erfaringer fra Miljøpunktet. F.eks. kunne det være interessant at undersøge mulighederne for at bruge økonomiske incitamenter, for at se hvor meget det vil skubbe på en ønsket omstilling til mere bæredygtighed og borgerinvolvering. Eller hvor langt kan man gå med at involvere borgere i differentierede medskabende løsninger på affaldssortering og genanvendelse i de små gårde på Christianshavn. Eller kan crowd borgerinvolvering i Smart City teknologier give billige lokale undersøgelsesdata og nye typer af beslutningsdokumentation indenfor måling af støj eller luftforurening ved brug af smartphones, osv. Agenda strategiens udfoldelse kan få flere ivrige ben at gå på, hvis mulighederne for at bruge samspillet mellem Miljøpunkt og Lokaludvalg som frontløbende aktører bliver taget mere seriøs fra kommunens side. Et første skridt kunne være at skrive disse forventninger til sammen at kunne finde egnede indsatsområder for gensidigt forpligtede aktiviteter ind i Agenda 21 – strategien og dermed synliggøre fundament og potentialer. Christianshavns Lokaludvalg vedtog dette høringssvar i sit møde den 26. august 2015. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg
Indsendt af:
Vesterbro Lokaludvalg
Dato: 31. august 2015
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
By:
V
Postnr.:
1758
Høringssvar vedr. Agenda 21-strategien Vesterbro Lokaludvalg påskønner målene i Agenda 21 strategien. Vi har tidligere samarbejdet om initiativer til at udbrede kendskab til strategien, og anser det for vigtigt i en global kontekst at bevare fokus herpå. Bevidstheden om Agenda 21 målsætningen er måske øget generelt, men træder sommetider lidt i baggrunden i den daglige praksis. Vi ser gerne frem til konkretiseringer af strategien, der også kan forankres med lokalt eksisterende projekter. I denne sammenhæng vil vi gøre opmærksom på, at byudviklingen også tager hensyn til disse mål og giver plads og mulighed for videreudvikling af initiativer, der kan gøre målsætningen nærværende. Her er borgerinddragelsen et vigtigt element, hvor vi gerne samarbejder om udvikling heraf i forskellige former og sammenhæng. Med venlig hilsen Thomas Warburg
Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Kgs. Enghave Lokaludvalg
Dato: 31. august 2015
Svarnummer:
8
By:
SV
Postnr.:
2450
Høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg vedr. Agenda21-strategien Bæredygtige Sammenhænge Kgs. Enghave Lokaludvalg har behandlet forslaget til Københavns Kommunes kommende Agenda 21-strategi på Lokaludvalgsmødet d. 27. august. Lokaludvalget finder, at planens intentioner er gode. Det er dog vanskeligt at forholde sig til, hvordan udførelsen vil blive, før der arbejdes med konkrete aktiviteter og afsættes midler til gennemførelse. Lokaludvalget ser derfor frem til en dialog om de kommende aktiviteter. Med venlig hilsen Fmd. Joan Røge
Læs høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Indsendt af:
Indre By Lokaludvalg
Dato: 28. august 2015
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Indre By Lokaludvalg
By:
København K
Postnr.:
1466
Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt kommunens Agenda 21-strategi 2016-2019 kaldet "Bæredygtige sammenhænge" i offentlig høring på bliv hørt-portalen med svarfrist den 4. september 2015. Borgerdialog Indre By Lokaludvalg har ikke haft borgerdialog om sagen, da den er i offentlig høring på bliv hørt-portalen, men har inddraget Miljøpunkt Indre By-Christianshavn i besvarelsen. Miljøpunkt Indre By-Christianshavn og Indre By Lokaludvalgs holdning Miljøpunkt Indre By - Christianshavn er miljøcenter for de to lokaludvalg i Indre By og på Christianshavn. I samarbejdsaftalen og i Miljøpunktets vedtægter er det blandt andet fastlagt, at arbejdet har til formål at understøtte Københavns Kommunes målsætninger på miljø- og klimaområdet. I forhold til den nye Agenda 21 strategi: ”Bæredygtige sammenhænge”, og de indsatsområder der heri nævnes som vigtige pejlemærker fremadrettet, og ønsket om at kvalificere en helhedsorienteret, borgerinvolverende indsats for at sikre en bæredygtig udvikling, kan det siges, at der er en fin overensstemmelse med alle de aktivitetsområder og tilgange, som Miljøpunktet arbejder med i dag. Strategiudkastet præciserer i afsnittet PRINCIPPER nogle overordnede metodetilgange og nævner under partnerskaber, at kommunens rolle i partnerskaberne primært er at opfatte som facilitator. Endvidere hedder det, at Partnerskaber skal forstås bredt og kan dække over samarbejde med Lokaludvalg og Miljøpunkter, private borgere, ad hoc nedsatte frivillige borgergrupper, institutioner, foreninger og virksomheder. I det efterfølgende afsnit VISION går man en tand videre og skriver her: Københavns Kommune ønsker at indgå i et fællesskab med borgere, virksomheder, organisationer m.m. i København, hvor parterne er gensidigt forpligtede til at tage aktivt del i og medansvar for udviklingen af den bæredygtige by. Kommunen ønsker involvering og nye typer af fællesskaber. Det er samtidig velkendt, at forvaltningen selv ofte ikke er gearet til at stå for den borgerinvolverende praksis. Der har på dette område i en årrække allerede været og der eksisterer stadig et etableret partnerskab mellem kommunen og Miljøpunktet og Lokaludvalgene. Det kan derfor virke noget underspillet at nævne Lokaludvalg og Miljøpunkter som mulige samarbejdsaktører, hvis netop denne indsats i store træk er baseret på Lokaludvalg og Miljøpunkter. Set i det lys kunne det være nærliggende, at der i Agenda 2-strategien var en tydeligere betoning af værdien og karakteren af dette partnerskab, f. eks. hvorvidt man fra kommunens side opfatter dette samarbejde som essentielt på nogle afgrænsede områder eller i bred forstand. Det kan måske være nyttigt med en slags forventningsafstemning om, hvor på skalaen fra en ”facilitator baseret relation” til en ”gensidigt forpligtende” udfoldelsen ligger eller helst skal ligge. Miljøpunktet ønsker, gerne i samspil med Lokaludvalg, at udfordre det slip af indhold, der er mellem kommunens position som faciliterende og et egentlig forpligtende fællesskab (partnerskab) om f. eks. igangsætning af udviklingsprojekter, - ligesom det vil være opløftende, hvis kommunen tilsvarende viste initiativer til at udfordre Miljøpunktets evne til at indgå i såkaldte flagskibsprojekter, uanset Miljøpunktets relative begrænsede kapacitet i udgangspunktet. Miljøpunktet har mulighed for i mindre skala at have en mere eksperimenterende og opsøgende tilgang. Det er muligt at igangsætte aktiviteter, der kan indhente nyttig viden og give svar på f. eks. borgerinteresse, brugbarheden af løsningsforslag, aktivering af nye samarbejdspartnere, osv. Der er gode muligheder for at supplere hinanden. F. eks. kan forvaltningen have brug for en såkaldt ”armslængde” i en given indsats, hvor Miljøpunkt og Lokaludvalg kan etablere nærkontakt, eller måske starte med debat i lokalområdet i stedet for. Opfordringen er derfor, at der kan ske et uddybet samspil, hvor der kan være en mere gensidig forpligtende tilgang til fælles udvalgte indsatser af bæredygtighed lokalt i den lille skala, men at der lige så vel kan ske en forbedret mulighed for at anvende og opskalere de indhøstede erfaringer fra Miljøpunktet. F. eks kunne det være interessant at undersøge mulighederne for at bruge økonomiske incitamenter, for at se hvor meget det vil skubbe på en ønsket omstilling til mere bæredygtighed og borgerinvolvering. Eller hvor langt kan man gå med at involvere borgere i differentierede medskabende løsninger på affaldssortering og genanvendelse i de små gårde i Indre By. Eller om crowd borgerinvolvering i Smart City-teknologier kan give billige lokale undersøgelsesdata og nye typer af beslutningsdokumentation indenfor måling af støj eller luftforurening ved brug af smartphones, osv. Agenda 21-strategiens udfoldelse kan få flere ivrige ben at gå på, hvis mulighederne for at bruge samspillet mellem Miljøpunkt og Lokaludvalg som frontløbende aktører bliver taget mere seriøs fra kommunens side. Et første skridt kunne være at skrive disse forventninger til sammen at kunne finde egnede indsatsområder for gensidigt forpligtede aktiviteter ind i Agenda 21–strategien og dermed synliggøre fundament og potentialer. Indre By Lokaludvalg vedtog dette høringssvar i sit møde den 20. august 2015. Med venlig hilsen Bent Lohmann, formand
Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg
Indsendt af:
Østerbro Lokaludvalg
Dato: 28. august 2015
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Østerbro Lokaludvalg
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Amager Øst Lokaludvalg
Dato: 28. august 2015
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg
Indsendt af:
Bent Christensen
Dato: 21. august 2015
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Vanløse lokaludvalg
By:
København
Postnr.:
2720
Se venligst vedlagte svar.
Læs høringssvar fra Bent Christensen
Indsendt af:
Amager Vest Lokaludvalg
Dato: 21. august 2015
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Amager Vest Lokaludvalg
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 19. august 2015
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
øresundsgruppen
Dato: 11. juni 2015
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
øresundsgruppen
By:
kbh s
Postnr.:
2300
Bedste måde at involvere borgerne er at tilbagebetale skattekroner og reducere kommunalskatten. Borgerne kan selv forvalte deres penge bedst. En kommune kan per definition kun misbruge penge, andre folks penge. Borgeren kan selv bruge penge bedst muligt på miljø, selv. Eksempelvis : lav affaldsordning betalbar per volume. Istedet for at opkræve verdens højeste affaldsgebyrer, så lad borgerne betale per 1m3 affald. Kun dermod har borgeren et incitament til at reducere affaldsmængder. Dette er gjort i Zurich med STOR success. Ved at reducere kommunnalskatter har folk flere penge til bedre biler, og folk skal derimod betale for at køre i byen i gamle lig, hvis overhovedet. Ud med dieselbiler. Pålæg højere krav til busselskaber, e.g. lukkede dieselfiltre, gas istedet for diesel. Kig på malmø og lund, som er grønne byer - lang foran beskidte og usunde københavn.
Læs høringssvar fra øresundsgruppen