Indsendt af:
Formand Hanne Pontoppidan
Dato:
4. september 2014
Virksomhed / Organisation :
Uddannelsesforbundet
Dato 04.09.2014
Initialer TBC
Vedr.: Høring – Organisatorisk og fysisk placering af 10. klasse
Uddannelsesforbundet har fra Københavns Kommune modtaget høring om Organisatorisk og fysisk placering af 10. klasse.
Forbundet har følgende bemærkninger til høringen:
Udbuddet af 10. klasse har i de seneste år været under forandring i kommunerne. Ud-dannelsesforbundet betragter 10. klasse som et selvstændigt og vigtigt uddannelsestilbud til unge, som af forskellige årsager har brug for et uddannelsesår, inden de skal i gang en ungdomsuddannelse. Derfor er forbundet positive overfor kommunale initiativer, der har til formål at styrke og udvikle 10. klasse.
Uddannelsesforbundet anser Ungdomsskolen for at være en væsentlig aktør i dette ud-viklingsarbejde af udbuddet af 10. klasse.
Grundlæggende finder forbundet, at det er en kvalitativ god ide at samle 10. klaserne i en center-struktur. Den større volumen af lærere skaber grundlag for, at lærere og ledere i fællesskab kan udvikle og eksperimentere med undervisningen pædagogisk og didaktisk til gavn for de unge i centret.
Det er vigtigt, at centret er placeret strategisk i nærheden af de øvrige ungdomsuddannelser, så der er mulighed for et tæt samarbejde omkring overgangen fx i forhold til vejledning, faglige forudsætninger, 20/20 modeller og brobygning.
En udvikling af 10. klasse i en centerstruktur fordrer en stærk ledelse med tilstrækkelige ressourcer, der kan tage ansvar for og sætte retning på det organisatoriske og pædagogiske udviklingsarbejde.
Med venlig hilsen
Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet