Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Skybrudsplan for Amager & Christianshavn

Høringsfrist:

23. december 2013
Indsendt af:
Christianshavns Lokaludvalg
Dato: 23. december 2013
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 2
By:
København K
Postnr.:
1466
Dette høringssvar er med forbehold for lokaludvalgsformand Poul Cohrts godkendelse: I Christianshavns Lokaludvalg og Miljøpunkt Indre By–Christianshavn er vi glade for, at der i konkretisering af skybrudsplanen for Amager og Christianshavn er fokus på at finde den optimale kombination af tiltag, som både forebygger oversvømmelser, men samtidig også løfter bymiljøet i en grøn og bæredygtig retning. Vi vil i dette høringssvar indledningsvis forholde os til og kommentere på de løsninger, der fremlægges i konkretiseringen. Herefter vil vi nævne nogle konkrete områder på Christianshavn, som vi kender til, og som vi mener, kræver særlig fokus i forbindelse med skybrudssikring. Skybrudssikring af Christianshavn Det nævnes flere gange i konkretiseringen af skybrudsplanen, at Christianshavn, på grund af sin beliggenhed, ikke er et problemområde i forbindelse med skybrudssikringen. Beliggenheden gør, at overskudsvand kan afledes direkte til kanalerne. Idéen med at lede overskudsvand via tertiære vandveje i en form af render, er en udmærket løsning. Dog skal det understreges, at det også er vigtigt, at disse vandveje kan indtænkes i og bevare det historiske udtryk, som Christianshavn er kendt for. Når man laver løsninger, der skal aflede van til kanalerne, skal man blot huske, at vandet også kan løbe den modsatte vej, hvis vandet i kanalerne står højt. Det gjorde det under stormfloden i forbindelse med stormen den 5. december 2013. Da var vandet tæt på at løbe over bolværkerne. Derfor kan perforering af bolværkerne være en problematisk løsning. En mulig løsning, der sikrer afløb til kanalerne og som ikke umiddelbart giver problemer ved højvande og stormflod, er den såkaldte Amsterdam-løsning, hvor regnvandet fra tagene føres under gadeniveau og ud i kanalen. Vi foreslår forvaltningen at undersøge denne løsning og – hvis den viser at være teknisk mulig på Christianshavn – at tage den med i skybrudsplanen. Holmen og andre kvarterer på Christianshavn ligger yderst på kloaknettet, hvor der sker opstuvning af vand, så der ikke er plads til regnvand. Vi vil derfor foreslå kommunen at afsætte midler til at eksperimentere med løsninger for regnvand med henblik på, at det ikke føres i kloakkerne. I konkretiseringen af skybrudsplanen beskrives det kort, at der er givet en anlægsbevilling til renovering af Christianshavns Torv. Anlægsarbejderne starter inden så længe og projektet ventes at stå færdig til sommer. Skybrudsplanen bør derfor opdateres, så ændringerne på Christianshavns Torv er indarbejdet i planen. I planen skal man under alle omstændigheder forholde sig til, at Christianshavn Metrostation er beliggende under torvet. Hvis der er behov for en tertiære vandvej på torvet, skal den ikke genere færdslen på torvet. Man kunne eksempelvis etablere nedsænkede render med en rist over. Områder der kræver særlig fokus Vi er bekendt med konkrete områder på Christianshavn, som under skybruddet i juli 2011 stod under vand. Der gælder eksempelvis strækningen fra Christianshavns Voldgade nr. 11 videre op ad Prinsessegade til og med Sofiegade. Området ligger ikke i direkte forbindelse med kanalerne, så her er det ikke muligt bare at lave en rende, som fører overfladevandet videre til kanalerne. Stikledninger i tilknytning til eksisterende kloakker kan evt. være en mulighed. På det vedlagte kort er der med rødt angivet andre gader og områder med oversvømmelser i juli 2011. Så når forvaltningen skriver, at Christianshavn ikke er et problemområde, er det langt fra korrekt. Der var problemer på Christianshavn i juli 2011, som vi med skybrudsplanen håber ikke at opleve fremover Christiania Da der i planen ikke er udarbejdet et løsningsforslag for Christiania, opfordrer vi til, at kommunen tager initiativ til en dialog med Fonden Fristaden Christiania om deres forslag til innovative LAR-løsninger. Christianshavns Lokaludvalg besluttede dette høringssvar i sit møde den 18. december 2013. I er velkomne til at kontakte Miljøpunkt Indre By-Christianshavn om en uddybning af dette høringssvar. I lokaludvalgets møde oplyste Miljøpunktet, at de er kontakt med Christiania om problemstillinger med relation til skybrudsplanen. Afslutningsvis skal det nævnes, at der er en række faktuelle fejl i udkastet til skybrudsplan. I er velkomne til at kontakte lokaludvalgets sekretariat om dette. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg
Indsendt af:
Lars Rimfalk Jensen
Dato: 18. december 2013
Svarnummer:
4
Virksomhed / Organisation :
Amager Vest Lokaludvalg
By:
København S
Postnr.:
2300
HØRINGSSVAR FOR KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN SAMT MILJØVURDERING AF KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN FOR AMAGER OG CHRISTIANSHAVN FRA AMAGER VEST LOKALUDVALG Amager Vest Lokaludvalg takker Center for Park og Natur for at blive involveret i høringen for konkretisering af Skybrudsplanen for Amager og Christianshavn. Emnet optager mange borgere på Amager som også det store fremmøde med mange borgere til borgermødet den 4. november afspejlede. Lokaludvalget ønsker at give stor ros, for at Københavns Kommune vælger at løse Amagers skybrudsproblemer på terræn og som et rekreativt tiltag. Vi bifalder de ideer og planer, der nu delvist er konkretiseret for bydelen. Vi ser frem til at projekterne etableres og de øvrigt udpegede steder yderligere konkretiseres. Amagers udfordringer Det er for lokaludvalget vigtigt, at Amager i forhold til klimatilpasning og skybrudssikring ikke nedprioriteres. Trods de mange grønne arealer i form af haver, parker samt fælled er der andre faktorer, der skaber problemer med regnvandet på Amager. Flere steder ligger grundvandet højt, hvilket gør nedsivning problematisk og begrænser borgernes mulighed for at håndtere regnvandet på egen grund med eksempelvis en faskine eller regnbede. I takt med at havene stiger pga. global opvarmning vil også grundvandet stige. Lokaludvalget finder det vigtigt, at Amagers grundvandsdybder løbende kortlægges, da dybden ikke er konstant. De seneste grundvandsboringer Københavns Kommune har udført er af ældre dato og kan have ændret sig meget siden de blev udført. Traktose, kalk og lerjord vanskeliggør også nedsivning mange steder på Amager. Især disse faktorer er noget som optager og bekymrer Amagers borgere. Amager Vest Lokaludvalg oplever stor opbakning fra borgerne omkring nødvendigheden for fysiske tiltag i bydelen så regnvandet kan håndteres. Samtidig er der også forståelse for vigtigheden af at afkoble sig kloaksystemet samt at regnvandet håndteres på egen grund og privat vej. Dog syntes der at være en stor andel af borgerne som er i tvivl om regler, rettigheder, tilladelser og godtgørelsesmuligheder. Lokaludvalget finder det vigtig, at man som borger er veloplyst om, hvad man som grundejer selv er ansvarlig for, herunder rensning af riste på private veje. Derfor mener vi det er nødvendigt, at der gøres en stor indsats for fortsat at informerer borgerne omkring skybrudssikring. Dette gerne med eksempelvis oplæg i grundejerforeninger og boligforeninger – gerne med konkrete eksempelvisninger og rådgivning fra ingeniører. Arrangementer i stil med arrangementet afholdt af SGF og Miljøpunkt Amager den 28. november, hvor omkring 60 mennesker mødte op fra grundejerforeninger og haveforeninger fra hele Amager. I forhold til at sikre lokal opbakning til skybrudsplanerne og lokal koordinering af afkoblingen herunder gennemførelse af private LAR-tiltag, bør der etableres lokale klimatilpasningssekretariater, der med konkret viden om klimatilpasning og stærke lokale netværk hos grundejerforeninger og boligforeninger vil kunne virke lokalt opsøgende og igangsættende. Det vil være naturligt, at lokale klimapasningssekretariater forankres lokalt i et miljøpunkt eller lokaludvalg, hvor der er viden om specifikke lokale forhold, tæt kontakt til lokale borgere og hvor der er mulighed for at sikre samspil med det lokale miljøarbejde, som i dag er forankret i lokaludvalg/miljøpunkter. Lokale skybruds- og klimatilpasningstiltag Amager Vest Lokaludvalg ønsker at gøre opmærksom på, at der trods kanalerne i Ørestad nord også her var problemer med vand i kældrene eks. under det store skybrud den 02. juli 2011. Især i Universitetsområdet var der store problemer med regnvandet. Dette skyldes ikke kanalernes kapacitet til at opsamle regnvandet fra de omkringliggende byggerier men traktoseproblemer i jorden. Vi anbefaler at dette undersøges nærmere og at man ikke prioriterer området så lavt. Lokaludvalget bifalder at Peder Lykkes Vej/Grønjordsvej udpeges til blå/grøn vandkorridor. Strækningen har brug for et tiltrængt grønt løft og planerne stemmer fint overens med de lokale ideer lokaludvalget har beskrevet i Bydelsplanen 2012, hvor fælleden trækkes ind og begrønner kvarteret. Men planerne om en vandkorridor bør samstemmes med både planerne for byudviklingsområdet August Schades Kvarteret og Nordeabyggeriet. Lokaludvalg, områdeløft og miljøpunkt bistår gerne i udviklingen og konkretiseringen af dette tiltag. I Urbanplanen har man igangsat initiativer og foranstaltninger med at fremtidssikre og renoverer kloakeringssystemet mod skybrud, herudover er det planen at regnvandet ledes uden om kloakkerne i andre rørledninger til et større bassin/reservoir. I ”Konkretisering af skybrudsplan for Amager og Christianshavn” forudsættes det at der etableres 60 cm høje kanter for at parkeringsarealerne ikke oversvømmes. Vi anbefaler at der i stedet bør arbejdes med permeable overflader og regnbede. Lokaludvalget opfordrer til, at der etableres et samarbejde med 3B i Urbanplanen så man koordinerer indsatserne og den viden der foreligger for området. Amager Vest Lokaludvalg ønsker at værne om bydelens grønne oase, Amager Fælled. Området har stor værdi for bydelens beboere som rekreativt areal, derfor finder vi det særligt vigtigt at forholdene på fælleden undersøges nærmere inden arealet bruges til nedsivnings- og vandopsamlingsareal. Der bør blandt andet undersøges hvor, i hvilken mængde og hvor længe vandet forbliver liggende på fælleden efter en 100-års-regnhændelse. Der skal sikres, at de to udpegede kanaler på Amager Fælled har kapacitet nok til at indeholde en 100-års-regnhændelse og at foranstaltninger etableres så der ikke sker tilbageløb af eksempelvis kloakvand eller spildevand i Grønjordssøen samt de fredede naturarealer. Lokaludvalget gør opmærksom på, at grundet fredningen af Amager Fælled må der ikke uden tilladelse fra Naturklagenævnet foretages uddybning eller anlægges nye afvandingskanaler. De grønne skybrudsløsninger i rapporten kan også ses som klimatilpasningstiltag, hvilket er meget værdsat af lokaludvalget. Vi mener der planerne bør nøje sammentænkes med tiltag om eks. at forhøje digerne og dæmningerne på Amager. Problematikken med at regnvandet skal ud i havet og havvandet holdes ude, bør der gøres en indsats for at løse. Privatejede arealer som skybrudsløsninger på Amager Amager Vest Lokaludvalg syntes de foreslåede visionære tiltag og bud på grønne og blå skybrudsløsninger i rapporten er spændende bud på hvordan man løser problemerne med store mængder regnvand på offentlige arealer. Men for at sikre at skybrudsplanens gode intentioner bliver udmøntet, skal der gøres en ekstra indsats blandt de private grundejere, bl.a. gennem etablering af private LAR-tiltag. Københavns Kommune bør generelt opfordre og vejlede grundejerforeninger og haveforeninger til på privat/fælles arealer som parker og grønne områder at lave samfinansieringer til en fælles faskine eller vandopsamlingsområde. Lokaludvalget er bevidst om, at borgerne på Amager mener, Københavns Kommune fortsat bør arbejde for at kloakkerne på Amager får en større kapacitet end i dag. Dette kunne gøres ved at åbne og lukke for skotter i kloaksystemet, så det kan tage mere og mindre regnvand efter behov. Desværre har lokaludvalget oplevet usammenhæng i tiltagene, eksempelvis ved Røde Mellemvej; her anvises både en grøft som løsning et sted og en vold som løsning et andet sted i rapporten. Dette gør os usikre på, hvor langt planerne er nået, da nogle af de konkrete løsninger kan virke lidt rodede. Vi ønsker at opfordre kommunen til at involverer relevante grundejerforeninger, haveforeninger, boligforeninger, vandlaug, beboere, grundejere, miljøpunkt, lokalråd, skoler og institutioner i konkretiseringen af de forskellige skybrudsløsninger i bydelen, dette arbejde indgår både miljøpunkt og lokaludvalg gerne i. Med venlig hilsen Lars Rimfalk Jensen Formand for Amager Vest Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Lars Rimfalk Jensen
Indsendt af:
Mille Wilken Bengtsson
Dato: 18. december 2013
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klimatilpasningsgruppen under Grundejerforeningen Godthaab
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Mille Wilken Bengtsson
Indsendt af:
Mille Wilken Bengtsson
Dato: 18. december 2013
Svarnummer:
2
Virksomhed / Organisation :
Klimatilpasningsgruppen under Grundejerforeningen Godthaab
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Mille Wilken Bengtsson
Indsendt af:
Amager Øst Lokaludvalg
Dato: 17. december 2013
Svarnummer:
1
Vedhæftede filer: 1
By:
København S.
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg