Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Indre by - Christianshavn
De udsendte udkast til affaldsregulativer for Københavns Kommune indeholder en række meget positive forbedringer, herunder en ny gebyrstruktur for 2014, som har til formål at skabe et større miljøøkonomisk incitament til at sortere affald. Den største ændring er umiddelbart, at etageboliger fremover skal betale for den volume, som er stillet til rådighed i gården for dagrenovation i stedet for at betale et gennemsnitsgebyr pr. bolig.
Grundejeren opkræves tilmed for alle kommunens beholdere i gården for både erhverv og borgere, hvor erhverv før fik en separat faktura. Det mener vi er en positiv udvikling, som har til sigte at få flere til at affaldssortere. Lokaludvalg Indre by- Christianshavn og Miljøpunktet mener dog, at der bør være større fokus på affald som en ressource. Ressourcestyringen skal være det bærende princip i fremtidens affaldshåndtering – derfor er det også altafgørende, at beholderkapaciteten er fleksibel og der fokuseres på at skabe mindre beholdere i nogle områder af byen.
I mange gårde i indre by er det et stort problem, at der ikke er den fornødne plads til håndtering, hvis man ikke har mulighed for at regulere beholderkapaciteten. Vi opfordrer til, at der er fokus på denne problematik og at kapaciteten på de beholdere der sættes ud ikke blot passivt bliver angivet af kommunen men i dialog med de pågældende ejendomme/gårde. Antal af beholdere vil stige voldsomt – det skaber særlige problemer for små ejendomme i Indre By. Det er kendetegnende for mange ejendomme i Indre By, især hvor der ikke er saneret og i de fredede gårde, at de har meget sparsom plads i gården – og er samtidig bundet af fredningsbestemmelserne. Det er næppe Kommunens hensigt at fratage beboere og erhvervsdrivende de sidste grønne pletter og opholdspladser i deres gårdmiljøer for i stedet at opsætte affaldsbeholdere.
- Fællesordninger er altafgørende
Derfor er det altafgørende, at der etableres fællesordninger, herunder nogle af beholdertyperne, hvad enten det er i de større gårde på en gadestrækning (mod en eller anden form for kompensation fra de øvrige gårde) eller på offentligt areal – svarende til de glasbeholdere, der allerede nu står på offentligt areal. Miljøpunkt vil gerne foreslå, at man i første omgang hurtigst muligt opretter et pilotprojekt for at teste mulighederne gerne med inspiration hentet fra udlandet.
Regulativ for Husholdningsaffald
§9.1
Juletræer
Der lægges op til en særlig indsamling af juletræer. I allerede eksisterende ordninger er der tradition for at lave flis af gamle juletræer man kunne overveje også at lade de aflagte juletræer indgå i et projekt af dekorerede træer til dekorativ brug (se bilag 1, billede).
§9.3 Nyttehaver
Der lægges op at til at haveforeninger uden boliger (fx nyttehaver) betaler som rene erhverv. Hvis man ønsker at fremme etablering af flere nyttehaver i København kunne man overveje i stedet at lave en tilskudsordning til etablering af ordningen og en afgiftsfritagelse. Man har bl.a. forsøgt sig med lign. i London.
Kompostering i gårde
Det er positivt, at der lægges op til øget brug af fælleskompostering og det er vores håb, at kommunen vil understøtte flere komposteringsprojekter, herunder projekter hvor kompost anvendes aktivt i større gårdanlæg til at pleje gårdens bede/beplantning. Miljøpunktet har som del af tilskud fra Lokaludvalgene igangsat to lokale komposteringsprojekter – og deler gerne ud af erfaringer herfra.
§10.1 Papiraffald
Vi ser gerne, at der er øget fokus på genanvendelse af papir og lokale samarbejdsaftaler med skoler og børnehaver om at genbruge udprint fra erhverv og kontorer. Miljøpunktet har selv indgået en lokal samarbejdsaftale med en børnehave om genbrug af papir.
§14.1 og 14.2 Plastembalage
Det er positivt at kommunen ønsker at udrulle en ordning for plast og embalageaffald. Der bør dog rettes særlig opmærksomhed til gårdene i indre by da der ofte er plads og adgangsproblemer. I stedet for at fritage disse gårde for ordningen bør man fokusere på at udvikle koncepter som kan dække dette behov.
§19a Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter
Vi erfarer at der er fokus på WEEE og en opdeling af WEEE og småt WEEE – men vi håber, at der bliver større fokus på genanvendelse og unge aktiviteter, hvor unge går aktivt ind i en udviklingsproces med fokus på miljø, design og genanvendelse. Der bør være øget fokus på hvad man kan udvikle ud af affald/brugte elektroniske produkter, som andre ellers anser som udtjente. Miljøpunktet har i inspirationskataloget Tryl med dit affald skabt fokus omkring denne proces (se bilag 2).
-Erhvervsregulativet
Det overlades til grundejer og den erhvervsdrivende at aftale betaling: § 10.3: ”… Betaling for brug af ordningen er et anliggende mellem virksomheden og ejeren af den ejendom, hvorfra virksomheden drives.” Der er ikke anført retningslinjer for, hvor meget der skal betales, samtidig med, at det er kommunen, der fastsætter volumen. Her vil det være nødvendigt med en forudgående kommunikation mellem kommunen og grundejeren for at sikre, at grundejeren kan beregne det korrekte beløb, der skal opkræves, og vi foreslår, at grundejeren får en mulighed for at henvende sig til en kontaktperson hos Kommunen, inden ordningen træder i kraft.
Det er problematisk, at man i regulativet for erhvervsaffald ikke har valgt at skelne mellem vidensbaserede teknologiorienterede virksomheder og større virksomheder. For nogle små virksomheder kan det blive udfordrende nå til en god ordning med grundejeren. Vi forudser, at der kan komme unødvendige konflikter ud af det og opfordrer til, at man indtænker løsningsmodeller. Det er desuden beklageligt, at der i regulativet stadig opereres med skraldesug. Det er en teknologi, som ikke fremmer kildesortering og affaldssortering på stedet i virksomheden eller på restauranten. I stedet vil det ofte føre til en unødvendig sammenblanding af affald i et land der i forvejen er Europamestre i skrald.
Takssystem
Vi er glade for, at der er lagt op til et volumebaseret system men er dog kritiske overfor om det udkast til takstsystem som foreligger, bliver uigennemskueligt for borgeren. Vi er mest kritiske overfor, at den økonomiske gevinst ikke bliver opgjort direkte til den enkelte borger men i stedet sker i form af en regulering. Man kunne overveje i stedet at lade kompensationen ske via en grøn check. Vi er opmærksomme på, at Miljøpunkt Nørrebro har indgivet en anbefaling til afgiftssystemet, som bl.a. anbefaler et takssystem baseret på en motiverende affaldstakst og en motiverende modregning. Det er anbefalinger vi bakker op om (se høringssvar fra Miljøpunkt Nørrebro).
