Organisering af fritidsinstitutionspladser ved Øster Farimagsgades Skole
Høringstype
Andet
Område
Indre By-Christianshavn
Tidsperiode for høringen
21. januar 2013 til 8. marts 2013
Sagsnummer
2012-189010
Den 13. juni 2012 vedtog Borgerrepræsentationen en anlægsbevilling om udvidelse af Øster Farimagsgades Skole fra 2 til 3 spor og etablering af 100 KKFO/FH pladser. Der blev ikke i forbindelse med anlægssagen taget stilling til spørgsmålet om organiseringen af fritidsinstitutionspladserne som hhv. fritidshjems- eller KKFO-pladser.
Børne- og Ungdomsudvalget har på mødet den 16. januar 2013 behandlet indstilling vedr. organisering af fritidsinstitutionspladser ved Øster Farimagsgades Skole og besluttet at organiseringen af 100 nye fritidspladser som fritidshjems- eller KKFO-pladser skal sendes i høring.
Efter høringsfristen forelægges sagen med forvaltningens anbefaling for Børne- og Ungdomsudvalget.
Ansvarlig
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Kapacitetsstyring