Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på Holmen og afgørelse af VVM-screening.
Høringstype
Område
Tidsperiode for høringen
Center for Miljø har givet Forsvarets Bygnings- og etablissementstjeneste tilladelse til at etablere en 200 m dyb boring til et jordvarme og –køleanlæg på Nyholm. Der er ingen drikkevandsinteresser i området og ingen anden vandindvinding inden for en radius på 300 m. Det forventes, at grundvandet er saltholdigt; derfor er der ikke potentielle indvindingsinteresser i forhold til drikkevand.
Center for Miljø vurderer, at anlægget, som det er beskrevet i ansøgningen og tilsendte oplysninger, ikke udgør en risiko for forurening af grundvand eller jord.
Center for Miljø vurderer at et jordvarmeanlægget ikke vil påvirke miljøet væsentligt og projektet kan derfor gennemføres uden en særlig vurdering af virkningerne på miljøet, VVM. Sagen er afgjort d. 7.9.2012 efter Miljø- og Energiministeriets VVM-bekendtgørelse nr. 1510 af 15.12.2010.
Afgørelsen kan for så vidt angår retlige forhold påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal indgives skriftligt til Center for Miljø, Njalsgade 13, 2300 København S eller på mail til miljoe@tmf.kk.dk inden 4 uger fra tidspunktet for afgørelsens offentliggørelse. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et klagegebyr. Vejledning om klageregler og gebyrordning kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse af afgørelsen er 6 måneder efter bekendtgørelsen.”