Affaldsregulativer
Høringstype
Andet
Område
Hele byen
Tidsperiode for høringen
26. august 2011 til 20. oktober 2011
I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal alle kommuner udarbejde nye affaldsregulativer for henholdsvis husholdningsaffald og affald fra virksomheder.
Til forskel for tidligere skal de nye regulativer baseres på standardregulativer, der er fastsat som bilag til affaldsbekendtgørelsen. Regulativerne skal træde i kraft senest den 1. januar 2012, og skal forinden i offentlig høring.
Københavns Kommune har udarbejdet udkast til nye affaldsregulativer, og Borgerrepræsentationen vedtog den 25. august 2011 at sende regulativudkastene i offentlig høring.
I regulativforslagene beskrives de affaldsordninger, som kommunens borgere og virksomheder fremover vil være omfattet af.
Kommunens forslag til nye affaldsregulativer ændrer ikke grundlæggende ved affaldsordningerne for husholdninger. For erhvervsaffaldsordningerne sker dog mere omfattende ændringer bl.a. ved, at kommunen ikke længere anviser genanvendeligt erhvervsaffald.
Du kan skrive dine kommentarer til udkastet her på siden i høringsperioden, eller du kan sende en mail direkte til miljoe@tmf.kk.dk frem til den 20. oktober 2011.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Center for Miljø, Affaldsområdet på tlf. 3366 3366 eller på mail miljoe@tmf.kk.dk.
Ansvarlig
Teknik- og Miljøforvaltningen
Center for Miljø
Njalsgade 13-15
Postboks 259
1502 København V